Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Undervisningslokalet
Target
For voksne
Gå ikke glip af

Fortnite for forældre

09.11.21
Forstå hvorfor dit barn er vild med spillet!

I forbindelse med Gamingugen inviterer Bibliografen til Fortnite for forældre!

Har du tabt dit barn til Fortnite? Nu har du chancen for at udforske spillet sammen med andre nysgerrige forældre og blive klogere på, hvorfor det har taget børn over hele verden med storm. 

Spileksperten Thomas Vigild indleder aftenen med at gøre os klogere på fænomenet. Hvorfor er spillet blevet så populært blandt børn? Hvad kan det? Og hvad er det for nogle dynamikker, der opstår i børnenes fællesskaber omkring spillet? Thomas Vigild er selv mangeårig spilentusiast, skriver om spil for bl.a. Politiken og Information og underviser i spiludvikling.

Efterfølgende har du mulighed for at prøve Fortnite på egen hånd med kyndig vejledning fra gameren Adam, som selv har stor erfaring i spillet – måske bliver du lige så grebet af spillet som dit barn? 

Bibliografen stiller computere til rådighed og byder på et glas vin. Du skal bare medbringe en god portion nysgerrighed.