Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
65 kr.
Lokalitet
Under Skyen
Target
For voksne
Litteratur & foredrag

Forfattermøde: Tine Høeg og Caroline Albertine Minor

07.06.21
Tine Høeg og Caroline Albertine Minor i samtale

Tine Høeg og Caroline Albertine Minor vil i en spændende samtale trække paralleller og knytte forbindelser mellem deres to romaner, hvor især relationerne mellem de kvindelige hovedpersoner spiller en stor rolle.

Tine Høegs roman ”Tour de chambre” kredser om forelskelse, længsel og ungdommens minder. For forfatteren Asta vækkes disse følelser pludseligt og voldsomt til live, da hun modtager en invitation til en mindehøjtidelighed for August, der døde ti år tidligere. Minder om kollegielivet og ungdommens fester og relationer vælter ind over Asta, der må se fortiden i øjnene og forholde sig til det usagte.

Caroline Albertine Minor har i sin roman ”Hummerens skjold” skabt en fortælling om tre søskendes brudte forhold. De tre tvinges i løbet af fem intense forårsdage til at forholde sig til deres fælles historie, da de sammen leder efter sandheden om deres mor.

En helt unik mulighed for at opleve to af Danmarks for tiden mest interessante forfatterkometer på en og samme gang.

Læs litteratursidens anmeldelse af Hummerens skjold her

Læs litteratursiden anmeldelse af Tour de chambre her

Vær opmærksom på at, du skal fremvise gyldigt coronapas og ID. Hvis arrangementet bliver aflyst på grund af COVID-19, tilbagebetaler vi naturligvis pengene for billetten. Alle arrangementer afholdes efter gældende retningslinjer fra myndighederne, og forholdene kan ændre sig.
Derfor kan du følge med på vores hjemmeside, gladsaxe.dk/bibliotek, ligesom du skal orientere dig om retningslinjerne, når du møder op til arrangementerne. Er du syg eller har symptomer på sygdom, så bliv hjemme.

 

Materialer