Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Store sal
Target
For alle
Litteratur & foredrag

Sammen om skærmen

28.09.20
Gladsaxe Hovedbibliotek inviterer forældre og børn i 2.-6. klasse til et arrangement, hvor vi sætter fokus på familiens digitale liv.

Der var engang, hvor vi kun havde en skærm i hele huset: fjernsynet. Dengang var familien ofte sammen om skærmen, men i dag har vi hver vores skærm, og det er ikke altid vi ved, hvad resten af familien oplever på deres skærme.

Diskussionerne om hvilken rolle vores skærme skal spille i familien, har fundet vej til de fleste middagsborde. Det kan til tider være lidt svært at holde styr på alle de gode råd fra eksperterne, men det de alle er enige om er, at vi skal tage hul på dialogen om alt det, vi oplever i den digitale verden og interessere os for hinandens skærmliv.

På denne workshop giver vi forældre og børn et redskab til sammen at kortlægge, hvad vi ser og gør på nettet, og få snakket sammen om hvad det betyder.

Medbring jeres egne skærme og en vanddunk. Så sørger vi for grovboller og grønne snacks.

Arrangementet henvender sig til forældre og deres børn i 2.-6. klasse.

”Sammen om Skærmen” er udviklet af ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation.