
Vil du være med til at udvikle Gladsaxe Hovedbibliotek?
Vi ønsker at vide mere om, hvordan I, vores besøgende, bruger Gladsaxe Hovedbibliotek, og hvilken betydning biblioteket har for jer. Vi afholder derfor et fokusgruppeinterview, som vi håber, at du kunne have lyst til at deltage i og dele dine tanker.
Til fokusgruppen vil vi tale om jeres oplevelse af Gladsaxe Hovedbibliotek, så I er eksperterne! Det kræver derfor heller ingen forberedelse at deltage.
Fokusgruppen vil være en åben samtale mellem jer og en medarbejder fra virksomheden Seismonaut, som arbejder med at sætte ord på betydningen af kulturoplevelser.
Vi trakterer naturligvis med lidt til ganen undervejs, ligesom du får et gavekort til Bibliografen for 2 personer med popcorn og sodavand som tak for ulejligheden.
Vi håber, at du har lyst til at være med!
Hvor og hvornår?
Samtalen foregår på Gladsaxe Hovedbibliotek, Pyramiden, Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg.
Mandag den 14. november 2022, kl. 16:00-18:30.
Tilmelding
Vi håber at samle 7-8 borgere, så skynd dig at række ud, hvis du har lyst til at være med.
Tilmeld dig hos Esben Fjord, leder af udviklingsafdelingen på mail til esbenf@gladsaxe.dk eller på tlf. 26 13 70 57
Husk gerne at oplyse dit navn og din alder, hvis du henvender dig via e-mail.
Vi forbeholder os retten til at udvælge deltagere, der sikrer en bred, repræsentativ sammensætning af fokusgruppen.