Gør en god gerning: Læs højt for andre

21.01.21
Gør en god gerning og vær med i Danmarks Indsamling 2021. Læs en historie højt for dine søskende eller venner. Dine forældre eller bedsteforældre vil med garanti også synes, at det er skønt at høre en god historie.

Vil du gerne gøre en god gerning, så kan det fx være at læse en historie højt din familie eller en ven. Her får du nogle gode læsetips til bøger på eReolen. Der er både bøger for dig, der godt kan læse og dig, der gerne vil fortælle din egen historie ud fra billederne. Da det er svært at mødes med andre udenfor din husstand for tiden, kan et alternativ være et onlinemøde, hvor du læser højt.

Billedbøger på eReolen Go

Læs højt eller digt din egen historie ud fra billederne.

Letlæsning på eReolen Go

Find mange flere letlæsningsbøger opdelt efter emne og lixtal på eReolen Go lige her

Serier på eReolen Go

Husk at registrere din gode gerning

Fra den 11. januar og frem til Danmarks Indsamling den 6. februar udløser hver god gerning, som et barn laver, en donation på 20 kroner fra Novo Nordisk Fonden. Det er derfor vigtigt at huske at registrere den gode gerning, så den tæller med.

Registrer en god gerning her på dr.dk/godegerninger

Er I en skole, organisation eller institution, som deltager eller har I bare lavet ekstra mange gode gerninger derhjemme, så vil Aalborg Bibliotekerne gerne hjælpe jer med registreringen. Kontakt biblioteket på mail: bibliotek@aalborg.dk eller telefon: 9931 4300.

Danmarks Indsamling 2021

Danmarks Indsamling er et samarbejde mellem DR og 12 danske organisationer. Indsamlingen 2021 sætter fokus på coronakrisens børn. Novo Nordisk Fondens donation går til et dansk indsamlings-projekt i Syrien. Projektet administreres af Røde Kors og bidrager aktivt til FN’s Verdensmål. Røde Kors støtter krigsramte børn og unge i Syrien med at genopbygge deres mentale og fysiske sundhed samt styrke deres evne til at skabe sig en bedre fremtid.

Læs mere om Danmarks Indsamling 2021 her

Oprindeligt skrevet af lineh, Aalborg Bibliotekerne.

Materialer