Kend din kommune

05.05.22
Ture afholdes i september og oktober

Onsdag den 21. september, torsdag den 22. september og onsdag den 5. oktober kan du tage med på en guidet bustur og være turist i din egen by.

Borgmester Trine Græse byder velkommen og viser Byrådssalen og Rådhushallen frem.

Undervejs på turen rundt i Gladsaxe besøger vi Vinduesmuseet WILLUM og Bilmuseet Haaning Collection og får en historisk rundtur til Aldershvile Slotsruin samt bl.a. Gladsaxefortet. Alt sammen levende fortalt af formand for Gladsaxe Lokalhistoriske Forening og turguide Arne Fogt.

Vi slutter af i cafeen Magnes Madhus ved Gladsaxe Rådhus.

Kend din kommune-turene er for alle pensionister, seniorpensionister, efterlønsmodtagere, førtidspensionister, selvpensionerede i Gladsaxe Kommune.

Turene starter kl. 9 fra hovedindgangen til Gladsaxe Rådhus og slutter ca. kl. 16.30 på Rådhus Allé.

Prisen for hele turen inkl. frokost er kr. 230,  inkl. Frokost, kaffe og kringle.

Billetter købes på Gladsaxe bibliotek via dette link.

Købte billetter refunderes ikke.

Du kan se det komplette turprogram på gladsaxe.dk/kenddinkommune