Årets tegneserier for voksne

Tegneserier er faktisk også for voksne!

Og de kan selvfølgelig lånes på biblioteket.

Fra de spændende og grænsesøgende kunsttegneserier som f.eks. Rikke Villadsens ”9 Piger – Hesten” til den flotte debut ”I Morgen Bliver Bedre” om Struensee og Caroline Mathilde af den unge tegneserieskaber Karoline Stjernfelt.

Fra garvede graphic novel-legender som Charles Burns til den poetiske finne Tommi Musturi, der brillerer med ”Håbets Bog”. Og så skal man ikke glemme de fede, syrede undergrundsløjer fra den dynamiske danske duo Brahe/Hansn, der i 2015 bød på den surrealistiske ”Sydstjernen”. Eller norske Steffen Kvernelands mesterlige tegneserie om Edward Munch. For ikke at snakke om den danske tegner Terkel Risbjergs smukke graphic novel "Mina - Et Liv som Kat" skabt sammen med den franske forfatter Anne-Caroline Pandolfo. Pariserstemning for alle pengene!

Det er fedt at læse tegneserier!

Materialer