Lyrik ad libitum

11.07.19
Lån en digtsamling med hjem og få lidt poesi ind i hverdagen.

Hvad med at prøve noget lyrik næste gang du låner bøger på biblioteket?

Blandt de nyere og anmelderroste lyrik-navne kan nævnes Caspar Eric, Theis Ørntoft, Ursula Andkjær Olsen og Mette Moestrup.

Afdøde Inger Christensen er nok en af de mest uundgåelige blandt tidens ’store danske digtere’, og hendes digtsamling ’Sommerfugledalen’ (1991) har fået mesterværk-status.

Et nyt internationalt fænomen er de såkaldte ’Insta-poeter’, som bruger Instagram til at formidle digte. Indisk/canadiske Rupi Kaur er et eksempel herpå, og med stor succes – hun har ca. 3.7 mio. følgere (men også en del kritikere).

Er du nysgerrig på lyrikkens verden, så tjek podcasten Lytlyrik eller Litteratursiden.

Her er et lille udvalg af både nye og klassiske digtsamlinger:

Materialer