Min litterære heltinde: Laura

16.10.15
Tanjas litterære heltinde er Laura Ingalls Wilder.

 Da jeg var lille, læste jeg serien om Laura og hendes families liv på den amerikanske prærie ca. 50 gange fra ende til anden. Jeg så selvfølgelig også tv-serien om Laura, selvom den ikke havde meget med bøgerne at gøre.

Jeg ville gå i det samme tøj som Laura.
Jeg ville rejse i prærievogn som Laura.
Jeg ville være lige så god til at stave som Laura.
Jeg ville ønske, min far kunne spille violin og fikse alting lige så godt som Lauras far.
Jeg ville spise stegtflæsk og majsbrød som Laura.
Jeg ville ønske, jeg kunne bo helt alene ude i midten af ingenting lige som Laura.
Jeg ville ønske, jeg var lige så modig som Laura.
Jeg ville ønske, min familie var ligesom Lauras.

Som voksen har jeg læst mange mange bøger om forfatteren Laura Ingalls Wilder, og jeg synes stadig, at hendes bøger er ikke mindre end fantastiske.
De er smukke beskrivelser af en familie, der lever deres liv under vanskelige forhold.
Og jeg synes, forfatteren Lauras eget liv, som bøgerne jo er bygget over, er mindst lige så spændende.

Hun er helt klart den forfatter og litterære person, der har betydet mest for mig.

Mere om Laura?
Du kan læse et portræt af Laura på forfatterweb.

Er du voksen og også stadig vild med Laura, kan jeg anbefale bogen Pioneer girl The Annotated autobiography. Det er en kommenteret udgave af Lauras første bog Pioneer Girl. Pioneer Girl er ikke en børnebog, men den danner grundlag for alle børnebøgerne. Den har aldrig været udgivet før. En ikke mindre end fantastisk bog! Bogen er på engelsk, og du skal bestille den via Bibliotek.dk.

Du kan også læse om Pioneer Girl-projektet på deres hjemmeside The pioneer girl project.

 

Materialer