Stort krimi-tema på eReolen

30.03.17
eReolen bugner af inspiration til din næste krimi!

I hele marts måned har der været krimitema på eReolen, som optakt til Krimimessen, der løber af stablen i Horsens 1. og 2. april.
Her har jeg samlet de mange inspirerende artikler og man må sige der er noget for enhver smag.
 

God fornøjelse!

Gys og spænding til krimielskere 
​Krimi, gys og spænding står på programmet når Nordeuropas største krimifestival løber af stablen i weekenden d. 1. og 2. april. Med det tidligere statsfængsel som kulisse åbner krimimessen 2017 op til et par dage i krimiens tegn med masser af bloddryppende oplevelser og gysende god inspiration på programmet.

Krimier på geografisk recept 
Krimier foregår ofte et særligt sted i et særligt miljø. Her bliver zoomet ind på det østjyske og provinsen. 

Agatha Christie - queen of crime
Bliv klogere på en af krimigenrens helt store forfattere og hendes to legendariske detektiver - Miss Marple og Hercule Poirot

Krimier con amore
Krimier forstår at udvikle sig som genre og undersøge moral og sandhed på nye måder. Det siger krimispecialist og bibliotekar på Frederiksberg Bibliotek, rebekka, Her anbefaler hun nogle af sine yndligskrimier. Se også hendes anbefalinger til krimilytning i artiklen Krimier til øregangen

Nuuk noir og nybrud i Grønland
Grønland er blevet hot - også i bøgernes verden. faktisk har de mange krimier der udspiller sig i den kølige verden, fået sin helt egen genre Nuuk noir.

Den hudløst ærlige krimi
Interview med bogaktuelle Dennis Jürgensen, der i november udkom med tredje bind i krimiserien om roland Triel, "Hviskende lig"

Den udødelige Sherlock Holmes
Som barn tyggede Niels fra eReolen redaktion sig muntert igennem skolebibliotekets samling af Sherlock Holmes-bøger, hvis bagsider var forsynet med et interessant slogan: "Sherlock Holmes er udødelig... for han har aldrig levet!"