Turen går til...

17.07.19
Læs romaner der udspiller sig på populære feriedestinationer

Det giver ofte en ekstra dimension til rejsen, når man læser romaner der udspiller sig på ens feriedestination.

Frankrig:

Liza Klausmann: Villa America – Om den livlige og dekadente franske riviera i 1920’erne, centreret omkring en kunstnerkoloni hvor bl.a. Hemingway og Picasso hænger ud.

Richard C. Morais: Hundredefodsrejsen - Indiske Hassan åbner med sin familie en restaurant i Sydfrankrig. For dig der elsker Frankrig og god mad.

Grækenland:

Victoria Hislop: Postkort fra Grækenland – Med udgangspunkt i Ellie, der en dag får et mystisk postkort fra Grækenland, fortælles en række livshistorier om grækere og deres skæbner.

Gerald Durrell: Min familie og andre dyr (1. del i serie på 3) – Skal du til Korfu, så prøv denne charmerende klassiker om en excentrisk engelsk familie, der bosætter sig på Korfu.

Italien:

Elena Ferrante: Min geniale veninde (1. del i en serie på 4 bind) – Serien om to pigers venskab blev en verdensomspændende succes og er et must at læse, specielt hvis turen går til Napoli.

André Aciman: Call me by your name – Hvis du skal rejse til den nordlige del af Italien er denne smukke kærlighedshistorie et godt bud. 

Mallorca:

Lena Ackebo: Verdens smukkeste mand – En feelgood roman om to meget forskellige søstres charterrejse til Mallorca.

Emma Straub: Feriegæsterne – En Newyorker-familie rejser på ferie til Mallorca, men deres familie-problemer følger med.

Sommerhus-Danmark:

Mord på din ferie: krimifortællinger fra forfatternes feriesteder – Skal du i sommerhus i Danmark kunne læsningen (hvis du tør) være disse kriminoveller. Foregår i bl.a. Rørvig, Hornbæk og Allinge.

Amalie Laulund Trudsø: Sommerhus - I denne roman der også er en hyldest til Sejerøbugten hører vi om et barns ferieminder fra det samme sommerhus familien besøger hvert år.

Et sidste tip: Turen går til bøgernes verden – en litteraturguide til rejser.

Materialer