Børnebibliotekaren anbefaler

01.04.22
Maja anbefaler bogen: "Sigurd fortæller om naturvidenskab".

I denne bog, den seneste i rækken af "Sigurd fortæller", bliver de ellers noget abstrakte og støvede naturvidenskabelige teorier til en fantastisk eventyrfortælling. Sigurd tager sine læsere med på en vild rejse, der går både langt ud i universet og helt ind i de mindste dele af vores verden.

Undervejs møder læseren nogle af historiens mest betydningsfulde videnskabsfolk lige i det øjeblik, hvor de gør deres store opdagelse.

”Men er det rigtig det her mor” spørger barnet sikkert forundret, og ja, det er det i store træk. Men virkeligheden har det også med at overgå fantasien, sådan er det i hvert fald, når Sigurd fortæller om naturvidenskab.

Sigurd Barrett gæster Bibliografen 24. april - se mere og køb billetter her


Andre gode bøger om naturvidenskab:

”100 ting du bare må vide om rummet” af Alex Frith, Alice James og Jerome Martin

”Hvad er et æg? – Bogen om videnskab i hverdagen” af Johan Olsen

”Anja C. Andersen fortæller om Big Bang, rummissioner og liv på mars.” af Anja C. Andersen

Materialer