Billede af Hovedbiblioteket

Alle Gladsaxes biblioteker er delvist åbne fra 2. juni

15.05.20
Læs alt om at hente og aflevere materialer i det delvist åbne biblioteksrum

Fra 2. juni er alle vores biblioteker igen åbne – dog stadig begrænset.
Se åbningstider nederst i artiklen.

Der er mange restriktioner og ting vi stadig ikke kan, men der er heldigvis også ting vi kan.

Det skal være sikkert og trygt at komme på biblioteket, derfor har vi også nye arbejdsgange og retningslinjer, som vi også beder dig respektere. Vi sørger for at spritte af og tørre overflader og håndtag af og sikrer god afstand – derfor kan det tage længere tid, når du besøger os.

Ligesom i supermarkedet, så anbefaler vi, at I kommer så få sammen som muligt. I skal naturligvis ind og finde de bøger, I skal bruge, men biblioteket er ikke som det plejer, og det er ikke muligt at sætte sig og læse, lege og hygge.

Læs med her for vejledning til at låne og komme på biblioteket.

Det kan du på biblioteket:

  • Afhente reserverede materialer
  • Selv finde bøger på hylderne – kort ophold
  • Aflevere materialer
  • Blive oprettet som låner

Har du brug for inspiration til litteratur, informationssøgning eller andet, du plejer at bruge din bibliotekar til, så skal du ringe til os i stedet. Ring til telefonvagten på telefonnummer: 3957 6350 alle hverdage kl. 10 – 19 og lørdage kl. 10 - 14 eller mail: bibvejled@gladsaxe.dk.

Servicen Bogen Kommer åbner også igen nu. Alle medlemmer bliver kontaktet for leveringsdato.

Læs længere nede for vejledning til, hvordan du reserverer, afhenter og afleverer

Da vi har åbnet alle vores systemer igen, så kan du opleve at få en besked om, at du har materialer, der har overskredet låneperioden. Den besked skal du se bort fra. Vi har stadig gebyrfri til og med 15. juni.
 

Online kan du altid:

  • Reservere bøger
  • Bruge vores digitale tilbud

Der er stadig Corona at tage hensyn til, derfor kan vi ikke åbne fuldt og helt.

Det kan du ikke endnu:


•    Sidde på biblioteket og læse eller lege i børnebiblioteket
•    Læse aviser og blade
•    Bruge biblioteket til at studere eller holde møder
•    Benytte pc’er, printere og kopimaskiner

Sikkerhed

På biblioteket har vi sørget for måder at bevæge sig rundt på, så du kommer så lidt i kontakt med andre som muligt.

Kommer du på Hovedbiblioteket er der indgang og udgang ad dørene mod Søborg Hovedgade, samt udgang via Bibliotekshaven.
Er du gangbesværet kan du benytte indgangen på bagsiden af biblioteket ved handicapparkeringen.

Vi har afstandsmarkeringer ved skranken og opsat håndsprit. Og vi renser kontaktflader og håndtag ofte.

Når du kommer ind på biblioteket skal du spritte dine hænder af, ligesom du skal spritte af inden du henter bøger og bruger udlånsautomaterne.

Udover de vejledninger vi giver dig på biblioteket, så henstiller vi til, at du følger Sundhedsstyrelsens råd om hygiejne og afstand:

  • Vask hænder tit eller brug håndsprit.
  • Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder.
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.
  • Hold afstand: Når du kommer ind til os, så husk at holde god afstand til medarbejdere og andre besøgende.
  • Hvis du er syg, så bliv hjemme.

Afhentning og lån af materialer

Du må gerne gå til hylderne og selv finde det, du har lyst til at låne. Det er vigtigt, at du kun gør kort ophold, for at mindske smitterisikoen.
Reserverede materialer kan du hente på det bibliotek, som står i beskeden om, at dit materiale er klar til afhentning.
Alle Gladsaxes biblioteker er åbne igen fra 2. juni – dog i begrænset omfang.

Aflevering af materialer

Først vil vi sige: Tag det roligt. Frem til 15. juni får du ingen gebyrer på de materialer, du har haft hjemme – heller ikke, hvis de er udløbet i lukkeperioden eller hvis du har modtaget en besked om, at låneperioden er overskredet.

Hvor afleverer jeg lånte materialer?

På Hovedbiblioteket er det muligt at aflevere lånte materialer i afleveringsrobotten. Følg skiltningen og spørg personalet, hvis du er i tvivl.
I filialerne afleverer du, som du plejer.

Kan jeg aflevere i postkassen/brevsprækken?

Du kan aflevere som du plejer både inde på biblioteket og i afleveringspostkasse/-brevsprække. Du kan ikke aflevere i den almindelige postkasse til breve.

Reservering af materialer

Du må gerne gå ind på biblioteket og finde lige den bog du drømmer om på hylderne så længe, du gør det kort.
Du kan også reservere og blot afhente.
Når vi har materialet parat, får du besked, ligesom du plejer, når du har reserveret.

Hvor skal jeg hente mine reserveringer?

I den besked du har fået om, at din reservering er klar til afhentning, står der også afhentningssted.
Hvis du på grund af lukkede filialer har fået et materiale til afhentning på Hovedbiblioteket, så kan du ændre det ved henvendelse i filialerne. Du kan også ringe eller skrive til os på telefonnummer: 3957 6350 alle hverdage kl. 10 – 19 og lørdage kl. 10 – 14 eller mail: bibvejled@gladsaxe.dk.

Har du reserveringer, som du ikke har fået besked på er opfyldt, kan du gå ind på hjemmesiden under ’Reserveringer i kø’ og opdatere reserveringerne til dit foretrukne afhentningssted. 

Hvad med mine reserveringer fra tiden inden nedlukningen?

Hvis du allerede havde fået en besked om, at dit materiale var kommet hjem til Hovedbiblioteket, så står det nu klar. Kom og hent det så hurtigt du kan, det står på hylden til udgangen af maj
Havde du bestilt dit materiale hjem til en filial, så har vi hentet det ind på Hovedbiblioteket, hvor du skal hente det. Det har samme reserveringsnummer som tidligere.

Har du ikke fået besked om, at dit materiale er kommet hjem, så arbejder vi stadig på sagen og du får en besked, når det er klar til afhentning.

Hvor hurtigt bliver mine reserveringer klar?

Vi arbejder så hurtigt vi kan, men alle arbejdsgange er nye, derfor kan der gå lidt længere tid end normalt. Og så kan der også være kø ligesom der plejer. Du får en besked, når materialet er klar til dig.

Hvor hurtigt skal jeg afhente mine reserveringer?

Du har tid til at hente ligesom du plejer, men kom gerne så hurtigt som muligt, da vi har rigtig mange bøger til afhentning. 
Reserveringer, der var kommet hjem inden lukkeperioden vil du kunne hente resten af maj.

Hvordan annullerer jeg en reservering?

Først skal du være logget ind på siden her, så klik på ”reserveringer” og slet de materialer, der ikke længere er aktuelle for dig.

Åbningstider på dit bibliotek

Der er ikke selvbetjent åbningstid på nogen af bibliotekerne.

Gladsaxe Hovedbibliotek:

Mandag – fredag kl. 10 – 19. Lørdage kl. 10 – 14.

Mørkhøj Bibliotek:

2. juni: kl. 15 – 18
3. juni: kl. 15 – 18 
4. juni: kl. 10 – 13
---
8. juni: kl. 13 – 16
9. juni: kl. 15 – 18
10. juni: kl. 15 – 18
11. juni: kl. 10 – 13
12. juni: kl. 10 – 13
13. juni - lukket

Værebro Bibliotek:

2. juni: kl. 10 – 13
3. juni: kl. 13 – 16 
4. juni: kl. 10 – 13
---
8. juni: kl. 15 – 18
9. juni: kl. 10 – 13
10. juni: kl. 13 – 16
11. juni: kl. 10 – 13
12. juni: kl. 13 – 16
13. juni - lukket

Høje Gladsaxe Bibliotek

2. juni: kl. 13 – 16
3. juni: kl. 10 – 13 
4. juni: kl. 13 – 16
---
8. juni: kl. 15 – 18
9. juni: kl. 13 – 16
10. juni: kl. 10 – 13
11. juni: kl. 13 – 16
12. juni: kl. 10 – 13
13. juni - lukket

Bibliografen - biblioteket

Mandag – fredag kl. 13 – 18.
Biblioteksrummet i Bibliografen er ikke tilgængeligt efter kl. 18.
Afhentning af reserverede materiale og aflevering kl. 18 – 21 i biografen.

Lørdage kl. 10 – 14.
Biblioteksrummet i Bibliografen er ikke tilgængeligt efter kl. 14.
Afhentning af reserverede materiale og aflevering kl. 14 – 21 i biografen.

Søn- og helligdage: Biblioteksrummet i Bibliografen er ikke tilgængeligt
Afhentning af reserverede materiale og aflevering kl. 13-21 i biografen.

Biograf og café har også åbent. Læs mere på Bibliografens hjemmeside