
Brevafstemning på bibliotekerne fra d. 14. maj
Af Rikke Borup
20.04.22
Du kan brevstemme om forsvarsforbeholdet på bibliotekerne i Gladsaxe fra lørdag d. 14. maj
Det er den 1. juni, at danskerne officielt skal tage stilling til, om de vil stemme ja eller nej til, om Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Du kan brevstemme på alle bibliotekerne i Gladsaxe i den bemandede åbningstid: Se vores åbningstider via dette link.
Kristi himmelfartsdag, torsdag d. 26. maj, er bibliotekerne lukket. Denne dag kan du brevstemme i Bibliografen fra 13.00 – 18.00
Lørdag d. 28. maj holder Hovedbiblioteket ekstra åbent til kl. 09.00 -16.00.
Det er muligt at brevstemme indtil lørdag den 28. maj.
Læs mere om valg på Gladaxe Kommunes hjemmeside