CPH: DOX: TOUR om Larson, Ferrante og iværksætteri.

Tre dokumentarfilm med litterært guf i Bibliografen

Bibliografen har sammen med CPH:DOX udvalgt tre litterære dokumentarfilm, som vi viser på det store lærred under temaet DOX:ON:TOUR.

The Man Who Played with Fire er en dokumentar om den svenske krimikonge Stieg Larsons virke som detektiv og journalist. Efter filmen er der live transmission med debat fra Bremen teater, og der serveres en øl, der kan medbringes I biografen. Filmen vises 28. marts 17:30.

Et kirsebæreventyr fortæller om vinkenderen Morten og chefkokken Jan, der kaster sig ud i at lave vin af kirsebærrene fra egen lund. Et iværksættereventyr fra ide til big business. Indledning og smagsprøver på lakrids og chokolade ved de to lokale iværksættere Morten Kornbech/Bagsværd Lakrids og Mark Hermann/MarkHermannChocolate. Filmen vises 25. marts 18:00.

Ferrante Fever handler om den mystiske, italienske forfatter Elena Ferrante og ser nærmere på fænomenet Ferrante, på mysteriet bag navnet, og på hvordan hendes ord har givet genlyd hos millioner af læsere. Filmen vises onsdag 20. marts kl. 19:00.

Før filmen kan du opleve en live transmission med debat fra Den Sorte Diamant og nyde et glas italiensk vin der selvfølgelig kan medbringes i biografen.

Billetpris: 50 kroner

Billetter via Bibliografens hjemmeside.