Skærm
Skærm

Dine huskelister bliver slået sammen til én

15.04.20
Hvis du benytter huskelistefunktionen på vores hjemmeside, skal du være opmærksom på en kommende ændring.

Det har længe været muligt at oprette huskelister i vores søgebase, så man kunne gemme titler til eventuel senere reservering. Man kan sågar lave flere lister, så man for eksempel også kan have en liste over bøger, man allerede har læst, eller hvad man nu har lyst til.

Det er imidlertid muligheden for at have mere end én liste, som forsvinder med en opdatering. som vi forventer at implementere i uge 16.

Hvis du i dag har mere end én liste, vil dine lister efter vores opdatering blive slået sammen til én. Så eventuelle sirlige systemer, du måtte have etableret ved hjælp af forskellige lister, vil desværre gå i skuddermudder. Det er derfor vigtigt, at du inden opdateringen eventuelt printer dine lister ud eller på anden måde bevarer dit system et andet sted.

Årsagen til at listefunktionen bliver ændret er, at meget få har benyttet de avancerede muligheder for at have flere lister, og at det nuværende system ikke kan overføres til bibliotekets app. Det betyder med andre ord også, at din liste fremover blive tilgængelig i app'en.

Samtidig med at dine lister bliver slået sammen til én, vil eventuelle søgninger, du har gemt og forfattere du følger, også blive slået sammen til én funktion.

Vi håber, at ændringerne alt i alt vil give en bedre fungerende listefunktion, men beklager, hvis det giver dig problemer.