min mormors gebis

Foråret bliver Stridsk

09.03.18
Illustration: Jakob Martin Strid, Gyldendals forlag

På Gladsaxe Bibliotekerne fejrer vi gennem hele foråret Jakob Martin Strids finurlige, fantasifulde og farverige univers med festlige arrangementer, forrygende workshops og fænomenale fjollerier.

Byg dit eget instrument af skrammel
Mimbo Jimbo bygger spejlægsmaskiner, fyrtårne og helikoptere. Faster får en ny rumraket, og med tape får luffe et næsten nyt hundehus. Gør som de stridske figurer og byg dit eget instrument ud af en papkasse med elastikker, æggedeler, stanniol og meget mere lørdag den 24. marts på Mørkhøj Bibliotek.
Læs mere om arrangementet og køb din billet her

Familiekoncert med Dissing og Las
Lørdag den 7. april spiller Dissing og Las sprælske og skønne sange fra albummet ”Min mormors gebis” – et album baseret på Jakob Martin Strids elskede børnebog af samme navn. Sangene spænder over både folk, rock, pop og regga.e Så kom og få en dejlig lørdag med god musik og godt humør på Gladsaxe Hovedbibliotek!
Billetterne koster 35 kr., og kan bestilles her

Bamsebio bliver Stridsk
Hop i nattøjet, tag din bamse under armen og kom til Bamse-Bio i Bibliografen!
Fredag den 20. april læser vi en hyggelig godnathistorie, og billederne fra bogen bliver vist på det store lærred så alle kan kigge med. Efter oplæsningen viser vi en eller flere små film - hele seancen varer ca. 30 minutter, og du kan læse mere om arrangementet her

En mystisk dag
Det er mystiske dage for tiden… Intet er som det plejer.
Lørdag den 26. maj inviteres du til en sjov og vanvittig dag for hele familien i Bibliotekshaven. Oplev f.eks. Lille Madsens hus, tag med på skattejagt, plant smukke sprogblomster eller lav dit helt eget skumfidusgebis.
Du kan læse mere om den Mystiske Dag her

Også Tirsdagstingen bliver Stridsk
Besøg os på Hovedbiblioteket hver tirsdag og se, hvad vi har fundet på af Stridske tirsdagsaktiviteter!
Vær for eksempel med til at lave verdens længste medisterpølse, plante karsehår på skaldede mænd eller prøv kræfter med Mimbo Jimbo-kunst.

Hold øje med de Stridske byggerier!
Gør som Mimbo Jimbo, Lille Frø, Micho og Sebastian. Byg tårne, biler, kraner, raketter og andre sjove maskiner med bibliotekets samling af Brio Builder. Byggerierne turnerer rundt mellem Gladsaxes fem biblioteker, og du kan fange dem her:
3. marts - 15. marts på Mørkhøj Bibliotek
19. marts - 5. april på Høje Gladsaxe bibliotek
9. april – 19. april i Bibliografen
23. april – 3.maj på Gladsaxe Hovedbibliotek
7.maj – 17. maj på Værebro Bibliotek

Repremiere på ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære”.
Fra mandag den 9. april viser Bibliografen ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære”, der er baseret på Strids fantastiske bog. Kom og se vennerne elefanten Sebastian og katten Mitcho, når de sejler ud på fantastiske eventyr. Se mere og bestil billetter på Bibliografens hjemmeside.

Lån også Jakob Martin Strids rablende rim, fantastiske fabler og herlige historier med dig hjem.

 

Materialer
Jakob Martin Strid: Min mormors gebis
Reservér
  • Billedbog

Min mormors gebis

Af Jakob Martin Strid (2006)
Læs mere
Jakob Martin Strid: Mustafas kiosk
Reservér
  • Billedbog

Mustafas kiosk

Af Jakob Martin Strid (1999)
Læs mere
Reservér
  • Billedbog

Lille Frø bygger rumraket : eller hvordan Frømor blev sublimutternes befrier

Af Jakob Martin Strid (2016)
Læs mere
Reservér
  • Billedbog

Da Lille Madsens hus blæste væk

Af Jakob Martin Strid (2008)
Læs mere