Billede af Hovedbiblioteket

Nu også selvbetjent åbningstid på Gladsaxe Bibliotekerne

15.05.20
Gladsaxe Bibliotekerne har nu også selvbetjent åbningstid

Vi er - næsten - tilbage med fuldt bibliotek.

Gladsaxe Bibliotekerne har nu også selvbetjent åbningstid. Tiderne kan være anderledes i din filial end tidligere, hold derfor øje med åbningstiderne.

Vi har også åbnet for brug af pc'er igen. Hjælp os med hygiejnen og sprit af med de opstillede forstøvere og klude.

Det skal være sikkert og trygt at komme på biblioteket, derfor har vi også nye arbejdsgange og retningslinjer, som vi også beder dig respektere. Vi sørger for at spritte af og tørre overflader og håndtag af og sikrer god afstand – derfor kan det tage længere tid, når du besøger os.

Der er stadig Corona at tage hensyn til, derfor er der nogle få ting, vi ikke har åbnet for endnu.

Det kan du ikke endnu:

  • Bruge biblioteket til at mødes flere sammen
  • Benytte legeområdet i børnebiblioteket
  • Komme til større arrangementer

OBS

Gladsaxe Bibliotekerne indførte efter corona-genåbningen gebyrfrihed på materialer med afleveringsfrist i lukkeperioden helt frem til den 15. juni og har i en periode herefter indfaset gebyrtilskrivningen. 
Vi har desværre for tidligt tilskrevet gebyr på 230 kr. for for sent afleverede materialer.
Dette har betydning for en del borgere.
Vi beklager fejlen og er i fuld gang med at finde frem til de borgere, der enten allerede har betalt for meget eller fortsat er opkrævet for højt gebyr. Vi vil rette fejlen for de berørte borgere så hurtigt, som vi kan. 
Du er naturligvis velkommen til at henvende dig på dit lokale bibliotek, hvis du mener, at du skal have penge tilbage for forkert opkrævet gebyr. 

Pr. den 18. juli og frem vil endnu ikke afleverede materialer blive opkrævet 230 kr. i gebyr, jnf. vores almindelige praksis for gebyrtilskrivning. 

Ved spørgsmål, da henvendelse til afdelingsleder Annette Aas Sølvmose, annsol@gladsaxe.dk eller Rikke Lene Larsen riklar@gladsaxe.dk

 

Sikkerhed

Udover de vejledninger vi giver dig på biblioteket, så henstiller vi til, at du følger Sundhedsstyrelsens råd om hygiejne og afstand:

  • Vask hænder tit eller brug håndsprit.
  • Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder.
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.
  • Hold afstand: Når du kommer ind til os, så husk at holde god afstand til medarbejdere og andre besøgende.
  • Hvis du er syg, så bliv hjemme.