Ødelæg en bog med ét bogstav

26.09.17
Hvem skulle have troet at så få ord kunne give så mange grin og sætte så meget i gang

Måske har du været på Facebook og set et opslag hvor man kunne ødelægge en bogtitel med ét bogstav. Set om det i nyhederne eller endda selv været med til legen.
På Gladsaxe Bibliotekerne blev vi meget overvældet over den tilslutning vores opslag fik, og vi havde aldrig drømt om at opslaget ligefrem skulle gå viralt.
Derfor har vi valgt at løfte sløret for, hvordan den uge vi gik viralt foregik i Gladsaxe bibliotekernes Sociale medier gruppe.

Gladsaxe bibliotekernes gruppe for Sociale Medier består af 4 bibliotekarer der brænder for at gøre den digitale formidling spændende og sjov. Vi bruger selv Facebook, og har der en arbejdsgruppe, hvor vi lufter ideer, aftaler, praktiske sager osv.  Det er smart, da vi er tæt på det medie vi formidler på, og her taler vi meget om, hvordan man kan engagere folk og få dem til at snakke om litteratur på sociale medier.

Klik på billedet for at komme til opslaget på facebook.

 

Ugens forløb


Fredag slog Marie et billede op af en leg hun havde set et amerikansk bibliotek lave: ”Ruin a book in one letter.” Buster havde set den med bandnavne. Vi blev hurtigt enige om det var en super god idé, og weekenden over kørte legen i gruppen.


Mandag 18/9 2017 kl. 10.55 slog vi selv legen om med teksten ”Mænd der bader kvinder”. Der var mange af vores trofaste følgere der deltog i legen, og vi fik mange gode grin. Så begyndte den at blive delt. Først af vores følgere og efter kort tid af forlag.


Stéphanie Surrouge
Tirsdag vågnede vi til Stéphanie Surrugue havde delt legen med teksten ”Et sted i Gladsaxe sidder verdens sjoveste bibliotekar – jeg græder af grin over denne hér tråd”. Og så kørte det ellers derud af. Vi var tre fra teamet der deltog i at like og kommentere folks forslag, men det var næsten umuligt at følge med. Men utrolig sjovt. Så undskyld til jer der ikke fik noget med på vejen.
Om formiddagen ringede DR Kultur og Avisen Kommunen og fik interview. De store forlag delte opslaget, vi blev nævnt i Radio Nova og P4. TV2 Lorry lavede en artikel.

 

 

 

 

 

 

Mikael Berthelsen opslag
Onsdag startede morgenen med Marie blev interviewet til P1 live. Mikael Berthelsen lavede på sin Facebook et opslag: Ødelæg et New public management ord med et bogstav. Svend Brinkmann lavede opslaget ”Trump #ØdelægEtEmbedeMedEtOrd”. En mand ringede til biblioteket – han ville gerne være med i legen, men var ikke på Facebook – så han havde lige et forslag han gerne ville fortælle i telefonen.

 

 

 

 

 

 

 



BT's artikel om "Ødelæg en bog med ét bogstav"
Torsdag var det BT der ringede og lavede et interview med Marie. Det kom i avisen med en dobbeltsidet artikel.

 

 

 

 



Marie, Majken og Stine i kantinen
Fredag fejrede vi det på biblioteket med kage til alle mand – og vi rundede 1 mio visninger.

Og den kører stadig stille og roligt derud af.

 

 

 

 

 

 

9.B's opslagstavle
Det har været en utrolig sjov uge. Vi synes det var vigtigt vi også var med i legen og det ikke kun var deltagerskabt. Samtidig ville vi også gerne vise os de steder hvor legen blev delt eller folk lavede variationer over den. Folk har været virkelig søde til at gøre os opmærksom på steder den blev brugt - både venner, kollegaer og deltagere i legen. Så tusind tak for det.

 


Vi har selvfølgelig været overraskede over hvor godt det gik. Et er man håber på at kunne snakke litteratur og få folk til at grine, men når man ser 9.B fra Tårs skole har fyldt deres tavle med titler, så tænker man det ikke ”bare” er sjov og ballade.

Lidt tal

I dag – en uge efter vi lagde legen ud har opslaget cirka:
1.000.000 visninger
6.000 likes
2.000 delinger
10.000 kommentarer
Og det er kun vores opslag – hvis man kigger på delingerne og er der
40.000 kommentarer
20.000 likes

Links

http://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/prinsessen-paa-taerten-bibliotek-gaar-viralt-med-sjov-bogleg

https://kommunen.dk/lorte-med-blaesten-bibliotek-jubler-over-viral-bogleg/

https://www.tv2lorry.dk/artikel/bibliotek-gaar-viralt-med-genial-leg-oedelaeg-en-bog

https://www.bt.dk/viralt/bibliotek-har-kaempe-succes-med-at-oedelaegge-bogtitler-min-telefon-bryder-sammen?referrer=RSS

https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/e-mail-fra-loenneberg

http://woovision.dk/danske-twitter-brugere-og-gladsaxe-bibliotekerne-oedelaegger-film-og-boeger-med-1-bogstav/

http://jyllands-posten.dk/aarhus/kommentarer/ugenpaaspidsen/ECE9896436/oelyoga-og-kramfitterknas/

http://politiken.dk/debat/kroniken/art6127329/Sproget-er-hjernens-hemmelige-overskudslager

Delinger

Det oprindelige opslag er bl.a. blevet delt af:
Virkelig mange af landets biblioteker (vi er blevet kaldt awesome, kongerne og vinderne af internettet)
Gyldendal, Peoples Press, Arnold Busck, Lindhardt og Ringhof, Bog og ide, Vild med krimi, P4, P1, forskellige sprogsider og kommunikationsfirmaer, journalister som fx Stephanie Surrugue, Signe Molde mm.
Og mange helt almindelige brugere som bare synes det var sjovt og gerne ville lege bogleg med deres venner.

Variationer

Eksempler på folk der har grebet den og lavet deres egen:
Nationalmuseet – ødelæg et oldfund med et bogstav - hindsgavltolken
Pumpehuset - ødelæg et bandnavn med et bogstav - Player
Skagen foods – ødelæg en klassisk ret med et bogstav – Hans i asparges
Mikael Bertelsen – ødelæg et NPM ord med et bogstav - omstillingskarate
Sven Brinkman – ødelæg et embede med et ord – Trump
Information – ødelæg patriarkatet med et bogstav
Højskolesangbogen – ødelæg en sang med et bogstav
Tv2 øst – ødelæg en østjysk by med et bogstav
Clio – ødelæg et undervisningsforløb med et bogstav
Rejs rejs rejs – ødelæg en turistattraktion med et bogstav - great ball of china
Bibliotekarforbundet – ødelæg en biblioteksservice med et bogstav - materialevals

Tusind tak til alle der har leget med!

Tags