Sangeren Paco Ibanez med guitar
Sangeren Paco Ibanez med guitar

Paco Ibanez - engageret fortolker af spanske og latinamerikanske digte

23.04.20
Rejser kan give musikinspiration

For nogle år siden rejste jeg som så ofte til Grækenland.  Vi beslutede at tage til Istanbul nogle af dagene i vores ferie. I bussen  tilbage på vej sydpå med kurs mod Samos og Grækenland overhørte vi i nærheden af Efesos , en samtale mellem to franske fyre. Vores franske var nødtørftigt , men ordet Efesos, der blev nævnt vækkede erindringer,  pudsigt nok ikke fra undervisningen i oldtidskunskab men jeg kunne huske noget om Peters brev til efeserne. Vi spurgte ind til emnet hos fyrene, og det førte sidenhen til livslange venskaber. Den ene var af spansk oprindelse med forældre, der var flygtet fra Francos regime . Han introducerede mig til Paco Ibanez , som jeg siden har lyttet til med stor glæde.

 

Paco Ibanez er født i  Valencia i 1934  og boede de første  år i Barcelona.  Familien emigrerede til Frankrig og boede der, frem til Frankrig blev besat. Paco Ibanez indspillede sit første album i 1964.  Han blev kendt  som rebel  og optrådte bl.a. på Sorbonne  i forbindelse med ungdomsoprøret i Frankrig i  slutningen af 60’erne.

 

Paco Ibanez har sat musik til mange spanske og latinamerikanske forfatteres digte , f.eks. Rafael Alberti, Gabriel Celaya, Jose Augustin Goytisolo, Luis Cermuda, Miguel Hernandez og Federico Garcia Lorca, ligesom han også fortolker Geroges  Brassens.

 

Læs mere om Paco Ibanez på den engelske wikipedia.

  

Mens du venter på at kunne låne en CD, når bibliotekerne igen åbner, kan du tjekke din foretrukne musikstreamingstjeneste, der findes indspilninger med Paco Ibanez på flere af de kendte.