TEMA: Vikingernes natur

Udstilling: Vikingerne og havet

25.09.18
På Hovedbiblioteket kan du følge i vikingernes fodspor på havets bund gennem installationen "Havets hemmeligheder".

Temaudstillingen, som er blevet til i tæt samarbejde med eventgruppen Norse Theme Parks, tager dig med på en sjov, udfordrende og lærerig rejse ind i vikingernes verden.

Om udstillingen:
Kom og gå på opdagelse i den flotte udstilling om vikingernes univers på Gladsaxe Hovedbibliotek i perioden 25. september - 23. oktober.
Udstillingen "Havets hemmeligheder" spreder sig over Hovedbibliotekets 3 etager, og både små og store kan få indsigt i blandt andet vikingernes fortællinger og den nordiske mytologi. Du kan undervejs komme tættere på vikingernes historie, og deres helt specielle forhold til naturen gennem både finurlige naturskatte og spændende podcasts.

Vikingeværksteder i uge 42:
I anledning af udstillingen vil der i efterårsferien i uge 42 være Vikingeværksteder inde og ude for børn og deres voksne. Lad dig udfordre i lege eller vikingernes egne brætspil, bliv fortrolig med runeskrift, tegn en trold, alf eller vætte, lav din egen lykkeamulet, duft dig hen i kraftfulde nordiske urter og gå på runejagt. Gå fx ikke glip af:

  • Opstartsgilde i Bibliotekshaven med bål og hygge tirsdag 16. oktober kl. 15-17 og
  • Runerister Sofie Louise Jensen som afholder særworshop den 16. og 17. oktober kl. 13-15.

Værkstederne er åbne hver dag fra 16. - 18. oktober kl. 12-17.
For mere information om de enkelte Vikingeværksteder, gå til "Det sker" under de enkelte datoer.

Når du er blevet sulten på at få mere at vide om vikingerne, er biblioteket fyldt med både brætspil, bøger, film og spil, du kan låne:

Brætspil:
Champions of Midgard
Jórvik
Beowulf the legend

Bøger for børn:
Biblioteket har en masse spændende bøger som handler om vikingetiden, lige meget om du helst vil læse en god historie eller om du også gerne vil læse nogle fakta om vikingetiden.

Film for børn:
Brendan og hemmelighedernes bog
Sådan træner du din drage

Mest for voksne:
Vi har selvfølgelig også mange bøger om vikingerne til de voksne, og du kan fx søge efter faglitteratur her  og netlydbøger her
Du kan også låne computer- eller consolspil til blandt andet Playstation 4 på biblioteket, prøv fx Vikings - Wolves of Midgard og For Honor.