Verdens Folkekøkkenet er tilbage!

26.10.23
Et skønt sammensurium af mad, godt selskab og nye oplevelser.

Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus er stolte af at annoncere, at Verdens Folkekøkkenet er tilbage. Hen over efteråret bliver det igen muligt at tage med på en kulinarisk rejse gennem kontinenter og på tværs af verdensdele. Vi skal møde nye smage, nye oplevelser og måske endda nye mennesker. Sammen med Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus' foreninger og en håndfuld frivillige ildsjæle inviterer kulturhuset til fællesspisning og kulturmøde på den gamle fabrik på Telefonvej. 
Hvert arrangement foregår en torsdag om måneden og vil være forskelligt fra gang til gang, men oftest sammensat af fællesspisning ved langborde og en form for underholdning eller anden aktivitet før eller efter maden.
Vi begynder den kulinariske rejse den 19. oktober hvor der vil der blive serveret Injera-madpandekager fra Eritrea, efterfulgt af en mindeværdig koncert med Bilal Irshed Trio. 
Vi glæder os utroligt meget til at byde dig velkommen til en aften, hvor smagsoplevelser, oplevelser og fællesskab forenes. Verdens Folkekøkkenet er tilbage, og vi inviterer dig til at deltage i denne fantastiske kulturelle begivenhed!
Læs mere om de forskellige arrangementer og køb billet her