Årets bedste på Filmstriben

Faldne Blade

En romantisk komedie fra Finland, der på overfladen ikke virker hverken romantisk eller sjov. Men det er den! Det er bare pakket ind i et sort og koldt tæppe, som kun Finske Aki Kaurismäki kan strikke sammen. Kender man til instruktørens tidligere film, har vi set det før. Vi får igen ensomme arbejderklassesjæle med lig i lasten og følelserne dybt begravede, imens de alligevel formår at blive lidt varme i hinandens selskab. Og det gør vi som publikum også i deres kolde finske favntag.

Civil War
I en verden, der for tiden kan føles meget konfliktramt og underlagt ”dem og os”-mentalitet, beskriver filmen et ”hvad-nu-hvis-scenarie”, hvor der atter er udbrudt borgerkrig i USA. Filmen er tydeligvis baseret på historiske fakta hentet fra borgerkrige i nyere tid, som derefter er skrevet ind i USA's egne stridigheder. Den er fyldt med tankevækkende og rystende begivenheder leveret gennem flotte skuespilpræstationer. Det er også imponerende, at filmen formidler sine budskaber stort set apolitisk og uden at vælge side i det nuværende politiske miljø i USA.

Immaculate
Fordi der også skal være noget uhygge på denne liste. En ung, amerikansk nonne flytter til et kloster i Italien. Ikke alene skal hun kæmpe med sprogbarrieren, men det går langsomt op for hende, at hun er udset til at spille en særlig rolle i klosteret. Opholdet udvikler sig til et mareridt, der kulminerer i en vild afslutning, hvor det amerikanske stjernefrø Sydney Sweeney får lov til at give fuld los på følelserne og skuespiltalentet. Hun går hele vejen! En film, der starter stilfærdigt, men ender helt oppe i det yderst underholdende og hysteriske uhyggefelt.

Monster
Ikke en gyser, men et tankevækkende japansk drama fra Hirokazu Koreeda, der også stod bag den mesterlige ’Shoplifters’. Filmen følger på skift tre spor i sin fortælling om drengen Minato, der har det svært i skolen. Først møder vi moren, der forsøger at få skolen til at tage ansvar. Dernæst følger vi hans lærer, der er ude, hvor han ikke kan bunde, og til sidst får vi Minatos egen, meget overraskende historie. Filmen er heller ikke en krimi, men den er næsten bygget sådan op, imens lagene skrælles væk, og vi kommer tættere på sandheden. En mesterlig og rørende film.

Perfect Days

På den ene side er tyske Wim Wenders’ japansksprogede film en stilfærdig og zen film om en rengøringsmedarbejder, der lever et stille, enkelt og afbalanceret liv. Det er en film, man får det godt af. På den anden side er den et bittersødt portræt af en mand, der måske lever sådan for ikke at falde ud over en kant. Wenders holder kortene tæt ind til kroppen i en poetisk fortælling, der er smuk som en solstråle igennem blade. Er dine dage perfekte? Og hvor skrøbelige er de? Kan du VÆLGE at være lykkelig? Soundtracket er fyldt med nogle af verdens bedste sange.

The Zone of interest
Filmen var Englands tysksprogede Oscarvinder og tager os med ind i dagligdagen hos en tysk familie under Anden Verdenskrig. Dog ikke en helt almindelig familie, men en der bor side om side med Auschwitz, da familiens patriark er udryddelseslejrens øverstbefalende. Fortællingen foregår i høj grad i filmens lydbillede, hvor billeder af en fødselsdagsfest og havearbejde blandes med lyden af tog, der ankommer, hunde, der gør, og ovne, der buldrer. Et helt unik indblik i umenneskeliggørelse, og hvordan ondskab kan blive hverdag.