Bibliografen Bagsværd
- Adresse
-
Bagsværd Hovedgade 116
2880 Bagsværd
Danmark - bibliografen@gladsaxe.dk
- Telefon
- 39 57 64 64
Arrangementer i Bibliografen
-
Børn21. dec 2024
Korte julefilm for de mindste
Bibliografen viser korte og hyggelige julefilm for de 3-6 årige og deres familier.Bibliografen Bagsværd
20 DKK
-
Voksne21. dec 2024
Balletbio i Bibliografen: Nøddeknækkeren
Stor lyd og flotte billeder på Bibliografens lærred. Denne gang kan hele familien opleve den dejlige ballet Nøddeknækkeren.Bibliografen Bagsværd
150 DKK
-
Voksne31. dec 2024
Nytårsarrangement med "Better Man".
Året er ved at være slut, og det er atter tid til det traditionsrige nytårsarrangement i Bibliografen med bobler, nytårstale, kransekage og en god film!Bibliografen Bagsværd
170 DKK
-
Voksne13. jan 2025
Foredrag: Lars Rasmussen - Alle kan blive til noget
Mød den populære håndboldspiller i Bibliografen, når han giver et ærligt, intimt og underholdende foredrag om livet, karrieren og diagnoser.Bibliografen Bagsværd
125 DKK
Værd at vide om Bibliografen
Bibliografen samler bibliotek og biograf under et og samme tag i et dynamisk og levende oplevelseshus med højt til loftet. Vi har fokus på kulturelle, mangfoldige oplevelser og fællesskaber, og vi er et lokalt hus med plads til alle. Her er noget at mødes om og nogen at mødes med. Hvis du har en god ide, vil vi rigtigt gerne høre om den, da vi hele tiden leder efter dugfriske samarbejder og partnerskaber, der kan skubbe huset i nye og uventede retninger.
Åbningstiderne er lange, og vi har plads til både den nyeste litteratur, de nyeste film i moderne biografsale og spændende arrangementer, hyggelige lege, gode læsestunder og ikke mindst frisk kaffe og popcorn i caféen eller Gadehaven.
Bibliografen er en del af Bagsværd
Vi ønsker samarbejder og fælles aktiviteter med borgere, erhvervsliv og foreninger. Tag endelig kontakt til os, hvis du er frisk på at skabe noget sammen. Vi stiller også gerne vores lokaler til rådighed, er glade for samskabelse og så elsker vi at komme ud af huset.
Lidt om vores historie
Huset åbnede for første gang dørene 6. februar 2010. Før det havde Gladsaxe Bio ligget på samme adresse siden 1972, men i 2010 flyttede biblioteket også ind. Nu var film og litteratur samlet under samme tag, og du møder ofte det samme personale i både bibliotek og biograf.
Husk: Vi holder af alle vores gæster og er altid glade for at se dig!
Gavekort
Giv en du holder af en god filmoplevelse i Bibliografen!
Gavekort kan købes hos vores dejlige personale eller online ved hjælp af dette link.
Priser og rabatter
Billetpriser:
En biografbillet til en ordinær aftenforestilling (fra kl. 14) koster typisk kr. 95,-.
Forestillinger før kl. 14 koster kr. 90,-
Ved bestilling af billetter (på nettet eller via telefon) er der et bestillingsgebyr på kr. 10,-
Dog vil der forekomme forhøjet billetpris ved 3D-film, helaftensfilm, ekstraordinære forestillinger (såsom visse forpremierer og eventvisninger) samt på udvalgte titler. Det vil også være forskelligt, om rabatkort, gavekort og lignende kan bruges til eventvisninger. Spørg gerne, hvis du er i tvivl.
Billetter refunderes ikke efter, at den pågældende forestilling er startet.
Tjek altid tidspunkt og dato på købte billetter og henvend dig, hvis du ved, at du ikke kan komme til en forestilling alligevel.
Bibliografen har ikke særlige børnebilletter.
Til gengæld er prisen lavere på alle børnefilm - og den gælder for både børn og voksne.
En billet til en børnefilm koster typisk kr. 85,-.
Café
Bibliografens café byder på god kaffe og lækre varme drikke lavet på espressobønner og frisk mælk. Vi byder også på varm kakao med flødeskum og kvalitets-the fra A.C. Perchs Thehandel.
Vi har kolde drikke såsom sodavand, økologisk Søbogaard-saft, iste og økologiske juicebrikker. Du kan også nyde en kold øl eller et glas vin i cafeen eller Gadehaven. Vi har blandt andet specialøl fra det lokale Bryggeri Skovlyst.
Til biografforestillingerne laver vi friske popcorn, og vi har lidt af hvert til den søde tand i et stort udvalg af is, slik og chokolade.
Skolebio
Bibliografen sender særlige skolebiografprogrammer ud med jævne mellemrum. Det er dels Bibliografens egne programmer og dels programmet for "Med Skolen i Biografen", der laves i samarbejde med Centret for Undervisningsmidler i regionen.
Her er filmene kort beskrevet med spilledage og -tider.
Har du ønsker om andre film eller andre tidspunkter, kan du kontakte Bibliografen for at høre om mulighederne. Vi arrangerer gerne en særforestilling for klasser.
Kontakt tlf: 39 57 64 64
Handikapforhold
Hoveddøren til Bibliografen er forsynet med dørautomatik, så man med et tryk på en knap kan åbne dørene til foyeren. Der er ingen niveauforskelle i Bibliografens bibliotek og cafe. Adgangen til begge biografsale sker ad trapper, men der er handicaplifte til begge sale.
I sal 1 er kørestolspladserne forrest i salen, midt for lærredet.
I sal 2 er kørestolspladserne forrest i salen, midt for lærredet.
De to biografsale har begge teleslyngeanlæg af den nyeste type for hørehæmmede.
Bibliografen har et handicaptoilet med automatisk døråbning, justerbare armstøtter ved toilettet og højdejusterbar håndvask.
Censurregler
Bibliografen skal - som alle andre biografer i Danmark - overholde de gældende censurregler.
Det gør vi med glæde - censurreglerne er fornuftige og administreres kompetent af Medierådet, der er en selvstændig institution under Det Danske Filminstitut.
Alle film, der vises ved offentlige forevisninger, skal forevises for Medierådet, hvis man ønsker at vise dem for et publikum under 15 år.
Hvis film ikke bliver censureret, får de automatisk censuren "Tilladt for børn over 15 år".
Medierådet giver hver filmtitel én ud af de fire mulige censurbetegnelser:
Tilladt for alle (ta.)
Filmen må vises for alle uanset alder.
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år (fr.u.7)
Filmen må vises for alle uanset alder, men Medierådet anbefaler, at børn under 7 år ikke ser filmen.
Tilladt for børn over 11 år (to.11)
Børn under 11 år må ikke se filmen med mindre de er fyldt 7 år og er i selskab med en voksen (dvs. en person, som er fyldt 18 år).
Tilladt for børn over 15 år (to.15)
Børn og unge under 15 år må ikke se filmen med mindre de er fyldt 7 år og er i selskab med en voksen.
Se Medierådets vurderingsdatabase, hvor du kan finde de seneste vurderinger på både film og trailere - Her findes Medierådets vurderingsbase
OBS: I Bibliografen skal man være fyldt 2 år for at blive lukket ind i vores biografsale - undtagen til Baby-Bio.
Info om biografsalene
Sal 1
Antal sæder: 212 + 4 kørestolpladser
Lærredets størrelse: 10 m x 4,4 m (44 m2)
Billede: Dolby Digital 2K + 3D + HFR
Lyd: Dolby Digital 7.1
Teleslynge: Ja
Handicapadgang: Ja
Sal 2
Antal sæder: 98 + 4 kørestolpladser
Lærredets størrelse: 8,2 x 3,5 meter (28,7 m2)
Billede: Dolby Digital 2K + 3D + HFR
Lyd: Dolby Digital 7.1
Teleslynge: Ja
Handicapadgang: Ja
Job i Bibliografen
Vil du være med til at skabe gode oplevelser i et spændende, travlt og multifacetteret kulturhus? Bibliografen søger en ungarbejder, der har fokus på at skabe gode film og serviceoplevelser.
Bibliografen er et af Gladsaxe Kommunes fem bibliotekstilbud og et unikt kulturhus, hvor folkebibliotek og biograf er smeltet sammen til et samlet hus med fælles betjening. Vi har et dejligt biblioteksrum, en cafe, et film- og medieværksted og to moderne biografsale, hvor vi både viser de nyeste premierefilm og har plads til spændende kultur- og litteraturarrangementer.
Vi har brug for en kollega, der:
- Er fyldt 16 år og har færdiggjort 9. klasse - eller er lige ved det.
- Er initiativrig, smilende og hjælpsom
- Brænder for film og har det i sin natur at tale med folk og yde god service.
- Har lyst til at betjene biografgæster, sælge biografbilletter, popcorn og kaffe og gå til hånde i biblioteket.
- Har erfaring med kassebetjening
- Har ordenssans og sætter en ære i at der er pænt, rent og ryddeligt omkring dig.
Opgaverne indebærer:
- Gæstebetjening i biografen, salg og reservering af billetter og salg af varer i kiosken
- Rengøring og oprydning i kiosk, biografsal og foyer.
- Lettere biblioteksbetjening - f.eks. sætte bøger på plads, hjælp til print og kopi samt oprydning i bibliotekslokalet.
- Soignering af toiletter, udeområder og sale mellem forestillinger
- Klargøring og indluk til sale
Vi søger en initiativrig kollega, der finder det naturligt at tage ansvar og altid har den gode service i centrum. Du er omgængelig, pligtopfyldende og ønsker at bidrage til et godt samarbejde samt en hjemlig og hyggelig stemning for vores gæster.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra andre servicejobs.
Det praktiske
Du ansættes med en gennemsnitlig arbejdstid på 3-6 timer ugentligt afhængig af, hvad vi konkret aftaler. Der må påregnes skiftende vagter, aften, weekend og skoleferier når der er travlt i biografen.
Vi søger løbende ungarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår følger bestemmelserne om ungarbejdere i overenskomst for teknisk servicepersonale.
Send din ansøgning til bibliografenbio@gladsaxe.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Bibliografen Kristina Bolmgreen på 2461 0316.