Voksne

Cigaretter, whisky, penge og piger

Bliv taget med tilbage til dengang, smuglere blev folkehelte ved at hente billige smøger og sprut til danskerne – i et underholdende foredrag med forfatter Kirsten Stubbe-Teglbjærg.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 60 DKK
Adresse

Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark

I 1960’erne blev navne som Bent Ricardo Madsen og Alexander Blask nærmest folkeje – kendt fra fomiddagsaviserne som ’Smuglerkongerne’. 

Cigaretter og spiritus var blevet dyrere og dyrere, men folket ville have deres smøger og sprut. Derfor blev smugling nærmest en folkesport med smuglerne som helte – også her i Gladsaxe. 

Deres meritter var forbundet med fest, farver og piger, og mange syntes, det var lidt sjovt, at smuglerbådene kunne sejle fra Toldvæsenets fartøjer. 

Selv var de på jagt efter den velstand og de goder, de aldrig havde oplevet i opvæksten. Det kom til at koste dem og deres familier dyrt.

Kirsten Stubbe-Teglbjærg giver i foredraget et fascinerende indblik i et stykke dansk kriminalhistorie med udgangspunkt i hendes bog ’Cigaretter, whisky, penge og piger’. 

Foredraget er i samarbejde med Lokalhistorisk forening Gladsaxe.