Voksne

Heavy metal – fra subkultur til folkeeje

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Billet: 60 DKK
Sted
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220,
2860 Søborg
Under Skyen
Copenhell er lige om hjørnet! Varm op til festivalen, når vi udforsker og hylder heavy metal gennem tiden. Jakob Trolle, vært på Sort Søndag, tager os med på en spændene rejse fra dengang musikken var niche til i dag, hvor den samler tusindvis af mennesker

Heavy metal er gået fra at være en subkultur til at samle tusindvis af fans på tværs af alder og baggrund, og interessen for genren vokser år for år. 

Danmark spiller en central rolle med populære metalfestivaler som Copenhell, der hvert år tiltrækker både store internationale navne og et rekordstort publikum. Og med Copenhell lige om hjørnet er dette foredrag den perfekte optakt til festivalen og en hyldest til heavy metal-musikkens enestående univers!

Hør Jakob Trolle, vært på DR’s populære podcast Sort Søndag, fortælle om genrens rejse fra niche til folkeeje. Han deler sin store viden om bands som Metallica, Slayer og Danmarks egen stjerneduo Volbeat, og han dykker ned i, hvorfor metalmusikken er blevet en af de mest populære og samlende genrer i dag.

Jakob Trolle er uddannet journalist og er vært på DR-podcasten Sort Søndag. Han tager publikum med på en spændende rejse gennem musikken, dens historie og dens enorme popularitet.