Voksne

Vild med Videnskab: Sommerfugle i haven

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 60 DKK
Sted
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220,
2860 Søborg
Under Skyen
Vil du gerne have flere sommerfugle i din have til sommer? Bliv klogere på de smukke og sjove sommerfugle, du kan være heldig at se i din have, og få praktisk viden om de planter, sommerfuglene allerbedst kan lide. Med en smittende begejstring deler naturformidler og biolog Zelina Elex Petersen ud af sin store viden om sommerfugle i et underholdende foredrag.

Sommerfuglesæsonen er i fuld gang, men hvor meget ved du om de farverige og fascinerende insekter, der flakser rundt på varme sommerdage?

I dette foredrag tager sommerfugleeksperten Zelina Elex Pedersen os med ind i sommerfuglenes forunderlige verden, når hun gør os klogere på de mest almindelige danske sommerfugle, vi selv kan være heldige at opleve i haven og i naturen omkring os. Hvad er særligt ved de enkelte arter? Hvordan er sommerfuglenes liv? Og hvad skal der til, for at de trives i vores haver?

Til foredraget får du også konkret viden og praktiske råd til, hvordan du selv skaber en skøn og personlig have, hvor både planter, sommerfugle og mennesker trives.

Zelina Elex Petersen er naturformidler og biolog regnes for at være en af Danmarks dygtigste formidlere af sommerfugle og planter. Hun deler passioneret ud af sin store viden på sommerfugle-safarier og foredrag og på sin Instagram-side @ildfugl_com.

Foredraget er en del af vores arrangementsrække Vild med videnskab, hvor vi sammen med forskere, fagfolk og videnskabsformidlere dykker ned i den nyere naturvidenskabelige forskning og fagkundskab.