Hvad nu, Trump? USA efter midtvejsvalget
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 60 DKK
- Sted
-
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220,
2860 Søborg
Tags
Verden lige nuBibliotek
Gladsaxe HovedbibliotekMidtvejsvalget i USA er langt mere end en politisk temperaturmåling halvvejs gennem en præsidentperiode. Det er en folkeafstemning om Donald Trumps præsidentskab, en styrkeprøve mellem demokrater og republikanere og et pejlemærke for, hvilken retning USA bevæger sig i.
Hvad siger valgresultatet om Trumps greb om Det Republikanske Parti? Har Demokraterne fundet et svar på den politiske uro, eller står de fortsat famlende over for et forandret USA? Og hvad betyder valget for de næste års amerikanske politik: fra økonomi og kulturkampe til udenrigspolitik og forholdet til Europa?
Birgitte Borup og Mirco Reimer-Elster dykker ned i midtvejsvalgets vigtigste resultater, forklarer hvorfor amerikanerne stemte, som de gjorde, og diskuterer, hvad valget fortæller os om magtbalancen, demokratiets tilstand og fremtiden i USA.
Birgitte Borup er international kommentator på Berlingske og har dækket Donald Trumps æra, siden den begyndte. Hun optræder hyppigt som kommentator i radio og TV og holder foredrag om amerikanske forhold.
Mirco Reimer-Elster USA- og Tysklandsanalytiker for TV2, vært for ’Only in America’ på Radio ||||, klummeskribent, historiker og forfatter til flere bøger – senest ’Fra supermagt til shitshow. En fortælling om fem årtier, der forandrede USA’.
Foredraget er en del af vores arrangementsrække ’Verden lige nu’, hvor vi sammen med eksperter sætter fokus på den aktuelle verdenssituation