Silent reading på Hovedbiblioteket

Er afholdt
Hvornår har du sidst haft rigtig ro til at læse? Uden forstyrrelser, forventninger, eller vasketøj som skulle ordnes? Det tilbyder vi denne søndag, hvor vi inviterer til en eftermiddag med fordybelse og læsning.
Date
13 oktober 2024
Tid
13:30 - 15:00
Pris
Billet: Gratis
Adresse

Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark

For at komme helt ned i gear starter vi læsningen med en meditativ koncert af musiker Stine Grøn. Derefter sidder vi sammen og læser i et område af biblioteket, som vi har indrettet til en hyggelig læselounge med bløde lænestole og godt læselys.

Inden læsningen vil det være muligt at forsyne sig med kaffe, thé og kager. 

Du kan både læse i en medbragt bog, som du måske allerede er godt i gang med, eller få hjælp af personalet til at finde en god bog, inden arrangementet starter. 

Efter en times tid bryder vi tavsheden og taler om oplevelsen – eller deler en boganbefaling – med de andre deltagere. Du er også velkommen til at blive siddende og læse videre efter arrangementet. 

Program:

Kl. 13.30-13.45: Intro om fordybelse og læsning 

Kl.13.45–14.00: Meditativ koncert ved Stine Grøn

Kl. 14.00-14.30: Læsning

Kl. 14.30-15.00: Opsamling og afrunding. 

OBS! Arrangementet er skærmfrit – så lad din telefon blive hjemme eller sæt den på flytilstand, for at få den fulde oplevelse.