Grønne dokumentarfilm: Organiseret vildskab

Kom og se tankevækkende film om klima og bæredygtighed – og snak med dine naboer over et stykke kage!
Første film: Organiseret Vildskab af Phie Ambo
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis - bare mød op: Gratis
Sted
Under Skyen
Adresse

Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark

Grønne Nabofællesskaber Gladsaxe inviterer til Grønne Dokumentarfilm. Aftner hvor vi sammen skal se en dokumentarfilm med fokus på bæredygtighed eller klima og reflektere over filmene over et stykke kage.
Kom og se film med din nabo, få sat nye perspektiver på bæredygtighed, klimaet og vores udfordringer og muligheder.

Første film vi skal se er den danske dokumentarist Phie Ambos ”Organiseret Vildskab”:

"Danmark er, næstefter Bangladesh, det meste opdyrkede land i verden. Det kan ses på vores biodiversitet, som er styrtdykket siden 1980´erne. Vi har faktisk under to procent vild natur tilbage i Danmark, og nu skal der gøres noget ved det.

I fire år har Phie Ambo fulgt det store rewildingprojekt i Hammer Bakker i Nordjylland. Et stort område med produktionsskov skal omdannes til vild natur med græssere, sommerfugle og måske endda et par kongeørne. Men hvordan gør man noget vildt, som har været tæmmet så længe? Og hvor vildt må det egentlig blive? 'Organiseret vildskab' handler om, hvordan vi kan redde stumperne af den danske natur, og hvordan vi mennesker kan indgå i den store fortælling, som er naturens."