Forfattermøde: Sara Rameh
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
-
Billet: 25 kr.
- Sted
-
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220,
2860 Søborg - Store sal
Audience
VoksneBibliotek
Gladsaxe HovedbibliotekDenne aften indtager et hold nysgerrige 2.g-elever fra Gladsaxe Gymnasium scenen som aftenens interviewere. De inviterer Sara Rameh til en levende samtale om hendes forfatterskab, liv og karriere – eller måske noget helt fjerde.
Sara Rameh tager i sit forfatterskab afsæt i egne oplevelser fra en opvækst på Vestegnen i en familie med palæstinensiske og syriske rødder. Med humor, selvironi og et skarpt blik på samfundet fortæller hun historier om blandt andet identitet, tilhørsforhold og livet mellem forskellige kulturer.
I 2023 romandebuterede hun med ’Betonhjerter’ – en kærlig og humoristisk hilsen til den boligblok i Taastrup, hvor hun voksede op. Inden da udgav hun digtsamlingen ’Langt væk og lige om hjørnet’, en poetisk selvbiografi om kærligheden til to kulturer, der smelter sammen i ét menneske. I øjeblikket arbejder hun på sin næste roman.
Glæd dig til et anderledes forfattermøde, hvor de unge sætter dagsordenen, og hvor der også bliver mulighed for at stille spørgsmål fra salen.