Børn

Sommerfuglehaver – kreativ workshop

Tid
11:00 - 13:00
Pris
Gratis mød bare op: Gratis
Sted
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220,
2860 Søborg
Bibliotekshaven
Kom og slip fantasien løs og lær om sommerfugle sammen med en af landets dygtigste sommerfugleeksperter! Til denne hyggelige kreaworkshop designer dig og dit barn sammen jeres helt egen drømmehave med fokus på blomster, natur og biodiversitet. Samtidig går I på opdagelse i sommerfuglenes fascinerende verden og bliver klogere på de arter, I kan være heldige at se i jeres egen have.

Biolog og naturformidler Zelina Elex Petersen tager dig og dine børn i hånden og lærer jer, hvilke sommerfugle, der lever nær jer, hvilke planter deres larver lever på, hvad de voksne sommerfugle suger nektar fra, og hvordan I indretter haven, så den bliver en førsteklasses sommerfuglehave. Og det er svært ikke at blive smittet af hendes begejstring!

I kan vælge at arbejde med jeres egen virkelige have – eller I kan også bare slippe fantasien løs og skabe en helt eventyrlig sommerfuglehave, hvor der ingen grænser er for hjertes begær.

Der vil være masser af forskellige krea-artikler til rådighed: skabeloner, glimmerlim, pailletter, klistermærker og meget mere, så kreativiteten virkelig kan få frit løb. 

Der vil også være bøger om danske blomster, hvor man kan finde inspiration og lære, hvilke planter der er gode for sommerfugle og andre bestøvere. Zelina tager desuden nogle af sine kasser med udstoppede sommerfugle med, så både børn og voksne kan komme helt tæt på de arter, man kan opleve hjemme i haven