Lovecrafts monstre
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 60 DKK
- Sted
-
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220,
2860 Søborg
Tags
Golden DaysBibliotek
Gladsaxe HovedbibliotekKultforfatteren Howard Phillips Lovecraft (1890-1937) skabte med sine fortællinger inden for weird fiction et helt særligt mytologisk univers, der siden har inspireret generationer af forfattere, filmskabere, kunstnere og spildesignere.
Et univers, hvor rædslen ikke vækkes af vampyrer eller spøgelser, men af kosmiske væsener så ubeskrivelige og magtfulde, at blot kendskabet til deres eksistens ville føre til vanvid og menneskehedens undergang.
Monsterfortællingens ubestridte mester
Med navne som Cthulhu, Azathoth, Yog-Sothoth og Nyarlathotep opbyggede Lovecraft stykke for stykke sit helt eget panteon af kosmiske guder og deres tjenere i form af ubeskrivelige monstre. Tentakler, uformelige masser af øjne og tænder, mørke og ondskab!
I podcasten ’På sporet af Lovecraft’ læser Dennis Jacob Hess Rosenfeld og Merlin P. Mann sig kronologisk gennem H.P. Lovecrafts samlede fiktion. Denne aften deler de ud af deres store viden og begejstring, når de dykker ned i Lovecrafts historier og monstre, som tilsammen udgør det, der i dag er kendt som ’Cthulhu Mythos’
Arrangementet er for både nysgerrige nybegyndere og garvede Lovecraft-fans.
Arrangementet er en del af den kulturhistoriske festival Golden Days, hvor årets tema er “Monster”.