Boganmeldelse: Hvid solsort af Sofie Rasch
Hvis du leder efter en bog, der virkelig kan mærkes, vil jeg anbefale Hvid solsort af Sofie Rasch til unge læsere fra 14 år og op, men også til voksne, der interesserer sig for stærke fortællinger om sorg, identitet og personlig udvikling. Det er en følsom og vedkommende roman, som er let at leve sig ind i, og som bliver siddende længe efter, man er færdig med den.
Af Julie Hassing
Man følger Alma, som fortæller historien, og jeg synes, det er nemt at genkende hendes ungdomsliv i starten. Hun er stille, pligtopfyldende og tager meget hensyn til andre, især sin familie. Derfor rammer det også hårdt, når hendes verden begynder at slå sprækker, efter hendes far bliver alvorligt syg. Det er netop kontrasten mellem det almindelige hverdagsliv og den voksende krise, der gør historien så stærk.
Et sjovt element i bogen, er Almas superheltefantasier med hendes alter ego Pizza Pil. De viser fint hendes indre følelser såsom vrede, afmagt og sorg. Samtidig er interessen for superhelte noget Alma delte med sin far.
Det, der gør størst indtryk på mig, er Almas udvikling. Hendes rejse gennem sygdom, tab og det at lære at bede om hjælp er beskrevet meget fint, og der er meget læring at hente i Almas rejse.
Sproget er enkelt og let at læse, og det gør bogen svær at lægge fra sig. Jeg blev hurtigt fanget af Almas historie og håbede hele tiden på, at hun ville finde en vej gennem sine problemer. Fortællingen føles også meget nærværende og ægte, næsten som om det kunne være en virkelig oplevelse.
Alt i alt synes jeg, at Hvid solsort er en stærk debut, som bliver ved med at sidde i én efter man er færdig. Det er en bog, der minder os om, at der stadig kan være håb, selv når livet er allermest svært.