Mørkhøj Biblioteks nye børneområde
Velkommen til det nye børneområde
I april 2025 åbnede det nye børneområde på Mørkhøj Bibliotek efter en større ombygning.
Formålet med det nye børneområde har været at skabe et inspirerende rum med plads til leg, læselyst og fordybelse i hyggelige og trygge rammer.

I børneområdet kan børn sammen med deres voksne gå på opdagelse i litteraturen. Biblioteket har netop fået en ny fordybelsesvæg, hvor børnene kan snuse rundt i skuffer med små tøjdyr eller puslespil og finde bøger, der vækker nysgerrigheden. Der er små udstillinger i fordybelsesvæggen som inviterer til snak og nysgerrige spørgsmål og giver plads til fantasiens leg.
Børneområdet har også læsehuler, hvor børn og voksne kan trække sig tilbage fra hverdagens tempo og fordybe sig i en god historie, side for side.
Vi glæder os til at byde jer velkommen og til at dele læseglæde, fordybelse og fantasi med jer.




