Laura fra Hovedbiblioteket anbefaler: Ild af Iben Mondrup.
Af Louise Mohr
”Jeg vil gerne anbefale en fantastisk familiehøjtlæsningsbog til børn fra ca. 6-12 år. Den er stor og superflot med mange virkelig gode illustrationer, der udvider historien på fineste vis. Så man må rykke tæt sammen, når den læses op.
Drengen Ravn føler sig forkert og ensom hos den onkel og tante, han bor hos, men en dag dukker der en mystisk, stum pige op i landsbyen. Ravn føler, han må hjælpe hende – og sammen med pigen stikker han af for at finde ud af, hvor hun kommer fra. Det bliver en spændende og forunderlig rejse ud i vinterskoven, hvor børnene får brug for hinandens hjælp og fremmedes venlighed.”