Vil du skabe positive fællesskaber i Mørkhøj?

Som frivillig kan du være med til at skabe gode oplevelser, starte nye initiativer og gøre en forskel for andre i lokalområdet.

Vil du være frivillig i HUSET og på Mørkhøj Bibliotek?

Sammen med HUSET danner Mørkhøj Bibliotek rammen om mange hyggelige aktiviteter som banko, kreative projekter, madlavning og brætspil som er opstået ud fra fælles interesser og drevet af frivillige i Mørkhøj.   

Som frivillig kan du nemlig være med til at skabe gode oplevelser, starte nye initiativer og gøre en forskel for andre i lokalområdet.

Er du nysgerrig, har en idé eller bare vil høre mere så kan du møde Maja til en snak og en kop kaffe hver onsdag fra kl. 16-17 på Mørkhøj Bibliotek.

Vi glæder os til at møde dig!