Hvad skal barnet hedde?
Det kan være svært at finde det helt rigtige navn til ens barn, både fordi man måske ikke ved, hvad man kan lide, men også fordi man jo skal være enig med sin partner! Min kæreste og jeg brugte (meget) lang tid på at blive enige. Vi ledte blandt andet i litteraturen efter gode navne, især i børnenelitteraturen. Her finder I en liste med navne fra børnelitteraturen, der forhåbentligt kan inspirere Jer.
Af Julie Hassing
10 drengenavne fra børnelitteraturen
Emil: Astrid Lindgrens charmerende, endog lidt frække skarnsknægt fra gården Katholt i Lønneberg.
Aslan: Navnet på den vise og godhjertede løve fra Narnia af C.S. Lewis, der kæmper for det gode og repræsenterer håb og retfærdighed.
Findus: Den venlige, talende kat fra bøgerne om Peddersen og Findus af Sven Nordquist. Han er altid klar på eventyr og bor i et hyggeligt, svensk landsted sammen med sin menneskeven.
Sirius: Navnet på Harry Potters gudfar, der måske er lidt af en rebel, men god nok på bunden. Han var en loyal ven af Harrys forældre og en central skikkelse i kampen mod den onde Lord Voldemort.
Eigil: Drengen der er bedste venner med Snøvsen, som vi kender fra Benny Andersens søde bøger. Sammen oplever de finurlige og hverdagsnære eventyr, der handler om venskab og fantasiens kraft.
Buster: Fra bogen af samme navn, skrevet af Bjarne Reuter, om den elskelige, drømmende dreng, der altid har et trylletrick i ærmet.
Frode: Fra børnebogen Frode og alle de andre rødder af Ole Lund Kirkegård. Frode er en fantasifuld dreng, der bor i en opgang med mange skøre karakterer og finder på alverdens sjove ting.
Osvald: Ligesom Aben Osvald fra de søde, farverige bøger af Egon Mathiesen. Osvald er en nysgerrig abe, der tager læseren med på opdagelse i junglen.
Otto: Otto er godt nok et næsehorn, men et sødt et af slagsen, sådan et man godt kan opkalde sin søn efter. Fra bogen af Ole Lund Kirkegaard, hvor et magisk stykke kridt vækker ham til live.
Virgil: Fra bogen Lille Virgil, af Ole Lund Kirkegaard, om drengen der bor alene i et hønsehus sammen med sin etbenede hane. En historie fuld af humor og skæve eksistenser i en lille by.
10 pigenavne fra børnelitteraturen
Alice: Den drømmende pige fra eventyret af samme navn skrevet af Lewis Carroll.
Lotte: Fra Lotte bøgerne af Gunilla Wolde. Lotte er en lille pige med en stærk vilje og et stort hjerte, der oplever hverdagsudfordringer og glæder, som mange børn kan relatere til.
Mathilda: Fra Roald Dahl bøgerne af samme navn, der handler om den sjove og utroligt kloge pige Mathilda, som bruger sine telekinetiske evner til at bekæmpe uretfærdighed.
My: Lille My, fra Mumidalen af Tove Jansson. En stædig og bombastisk pige, men en god ven. Hun er lille af statur, men stor i personlighed, og hun siger altid sin ufiltrerede mening.
Pippi: Den ukuelige, rødhårede pige fra historierne skrevet af Astrid Lindgren. Man kan også vælge at gå med det fulde navn Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långtrump, som er mindeværdigt.
Cirkeline: Den lille, søde pige med det sorte strithår fra billedbøgerne af Hanne Hastrup. Hun i en tændstikæske og tager ofte på eventyr blandt blomster og insekter med sine venner.
Ida: Emil fra Lønnebergs søde og charmerende lillesøster. Ida er ofte ufrivilligt involveret i Emils narrestreger, som da hun blev hejst op i flagstangen.
Ronja: Inspireret af den frie fugl Ronja Røverdatter, skrevet af Astrid Lindgren. Hun er en vild pige, der vokser op i en røverborg, bryder med sin fars forventninger og finder venskab med drengen Birk i skoven.
Berta: Den søde ko fra bøgerne om Prop og Berta af Mâris Putnin. Berta er Props trofaste ven og en vigtig del af deres eventyr, som ofte handler om at hjælpe dyr og løse problemer i lokalsamfundet.
Gerda: Fra H.C. Andersens klassiske eventyr Snedronningen; en modig pige, der drager ud på en farefuld færd gennem is og sne for at redde sin bedste ven Kaj fra Snedronningens kolde slot.
Lyra: Hovedpersonen i Philip Pullmans fantasyserie Det Gyldne Kompas, en vild og nysgerrig pige fra Oxford. Hun rejser til andre verdener og kæmper mod mørke kræfter med sit særlige sandhedskompas.