CykelCaféen

Velkommen til CykelCaféen

CykelCaféen er en aktivitet i Cykelzonen i Fællesværket og faciliteres af Dansk Cyklistforbund. Her kan du få vejledning, tips og støtte til din cykel, samtidig med at caféen fungerer som et socialt mødested, hvor vi støtter dig i dit cykelliv.

Selvom Cykelzonen kun er for medlemmer af Fællesværket, er CykelCaféen åben for alle du behøver ikke medlemskab for at deltage. Du kan møde op til cykelCaféerne uden forudgående tilmelding og få hjælp til f.eks.:

  • Skifte slange eller lappe punktering
  • Låne værktøj til større reparationer
  • Få vejledning af vores frivillige, mens du selv arbejder
  • Gøre cyklen klar til sæsonen – lys, kæde, dæk, reflekser mm.

Åbningstider

CykelCaféen afholdes to gange om måneden, tirsdage kl. 16.00–18.00. Aflysninger kan forekomme, så tjek altid kalenderen for opdaterede datoer og andre arrangementer og/eller workshops

Praktisk information

CykelCaféen er et “gør-det-selv”-initiativ. Vores frivillige vejleder og giver gode råd, men de reparerer ikke cyklen for dig.

Anvendelse af CykelCaféen og rådgivning er gratis.

CykelCaféen tilbyder også workshops om f.eks. forårsklargøring, lys på cyklen og andre relevante emner. Vi har ikke reservedele eller cykelkomponenter – disse skal medbringes selv, men vi giver gerne råd og vejledning.

Værktøj og faciliteter

Vi har et bredt udvalg af cykelværktøj, herunder kædeolie, pumpesæt, dækjern, skruetrækkersæt, pedalnøgler, kædeværktøj og specialværktøj til reparation og vedligeholdelse. Det vi ikke har kan vi skaffe.

Arbejde, der ikke er tilladt i hverken cykelzonen eller CykelCaféen

  • Brug af opløsningsmidler som “parts cleaner”
  • Svejsearbejde
  • Malerarbejde

Hvis du vil læse mere om Dansk Cykelistforbind og hvilket værktøj der er at finde zonen, så tilføj følg linket her