Nyt forløb for unge: Gladsaxes næste designklassiker

Har du en ung derhjemme, som er kreativ, nysgerrig på design eller glad for at arbejde med hænderne? I et nyt forløb på GXU har de mulighed for at prøve kræfter med et rigtigt designprojekt – og være med til at skabe et nyt møbel til Gladsaxe Hovedbibliotek.

Af Rikke Borup

I forløbet ’Gladsaxes næste designklassiker’ skal unge (fra og med 7. klasse) sammen udvikle og bygge et helt nyt møbel til unge, som efterfølgende får plads på biblioteket.

Her får de mulighed for at arbejde sammen med professionelle arkitekter fra NOAA og murer Max (fra Danmarks næste designklassiker), som hjælper deltagerne fra idé til færdigt møbel. Undervejs lærer de om design, materialer og byggeri bl.a. terrazzo-teknik, hvor små stykker glas, keramik eller sten støbes ind i cement og bliver til flotte mønstre og farver.

Video

På forløbet er de unge samtidig med til at give inputs til, hvordan Gladsaxe Hovedbibliotek skaber et fedt område for unge.

Forløbet er et samarbejde mellem GXU, NOAA Arkitekter og Gladsaxe Hovedbibliotek og er støttet af Statens Kunstfond. 

Det foregår over fire eftermiddage i september og oktober og er gratis at deltage i. 

Læs mere og find tilmelding her