Ved filmens begyndelse er tragedien indtruffet: Frida er forældreløs og skal vænne sig til at leve i en ny familie alene med sin sorg. Netop denne ensomhed, isolation, afmagt og savnets uforståelighed for det lille barn er suverænt portrætteret. Filmen er underspillet, afdæmpet og har lange scener kun med børneleg. Men den stille og isolerede opstart giver slutningen en tyngde, der gør, at filmen om Fridas sorg bliver uafrystelig. Begge børneskuespillere er utroligt gode