Uge 17

Glæd dig til en masse fantastiske oplevelser, der giver inspiration til, hvordan vi i hverdagen kan bidrage til en bedre verden, når vi i UGE17 fejrer Borgernes Verdensmålsuge.

UGE17 - Sammen om bæredygtige valg

I år har vi særligt fokus på MAD – fødevarer, forbrug og fællesskaber. For de valg, vi træffer omkring mad, har stor betydning for klimaet, vores sundhed og den måde, vi er sammen på. UGE17 er en mulighed for at blive klogere, blive inspireret og selv gøre en forskel. Sammen med biblioteker i hele landet byder vi på en uge fyldt med oplevelser for både børn og voksne. Her kan du gå på opdagelse i alt fra tøj- og plantebytte til workshops, madevents og meget mere. Du kan møde nye mennesker, dele idéer og tage konkrete skridt mod en mere bæredygtig hverdag. UGE17 er en fest for fællesskab, nysgerrighed og handlekraft. Kom og vær med, og lad os sammen finde veje til et liv, der smager godt for både mennesker og planet.

Aktiviteter i Uge 17