Gladsaxe Rejseklub
Kom til spændende rejseforedrag, inspiration, erfaringsudveksling og rejseplanlægning i Gladsaxe Rejseklub.
I 2. halvdel af 2026 er følgende temaarrangementer planlagt:
Tirsdag 20. oktober kl. 19.00-20.30:
Maldiverne: Et års udstationering på et drikkevandsprojekt - v/ Christian og Helle Hindrichsen
Tirsdag 17. november kl. 19.00-20.30:
Cuba - farverigt land med en omtumlet historie - v/ Bjarne Fehstedt
Tirsdag 8. december kl. 18.00-19.30 (derefter juleafslutning til kl. ca. 20.45)
En indre rejse med hjælp fra skønne Hawaii - v/ Kirsten Ask
Gladsaxe Rejseklub - hvad er det?
Kan du lide at rejse og få en masse inspiration, så er Gladsaxe Rejseklub lige noget for dig.
I Rejseklubben har du mulighed for at møde andre med samme rejseinteresse, som dig og du kan få masser af inspiration og rig lejlighed til at udveksle erfaringer i et socialt forum. Vi tager forskellige rejserelaterede emner op, og kommer vidt omkring i den store verden.
Foruden inspiration, er formålet med Rejseklubben at være med til at give medlemmerne den nødvendige tryghed og dermed lyst til at rejse ud i verden, ved bl.a. at oplyse og fortælle om internettets mange muligheder for at planlægge egne rejser, vurdere rejselitteratur og kigge billeder samt dele rejsetips.
Vi holder seks arrangementer – tre om foråret og tre om efteråret. Her har vi besøg af spændende foredragsholdere, som fortæller om deres rejser og viser os rejsebilleder på storskærm. Undervejs i foredraget står Rejseklubben for et traktement i form af kaffe, te, småkager, frugt eller snacks.
Klubben er for alle – uanset alder. Og det er ganske underordnet, om du er til en lille tur rundt i Danmark eller holder af mere eksotiske rejsemål.
Klubben arrangerer ikke rejser, men skal ses som inspirationskilde og interessefællesskab. Måske kan du finde andre i klubben, som har lyst til at arrangere en rejse, som I kan tage ud på sammen med andre.
Ønsker du at få mere at vide om Gladsaxe Rejseklub
Vil du vide mere om Gladsaxe Rejseklub og se hvilke temaarrangementer, vi afholder, kan du læse mere på Gladsaxe Kommunes hjemmeside under Gladsaxe Rejseklub samt på Gladsaxe Hovedbiblioteks hjemmeside og i de nyhedsbreve, som biblioteket sender ud løbende. Samt naturligvis i denne rejsefolder, som vi omdeler to gange årligt, samt lægges til fri afhentning på alle bibliotekerne.
Vil du være medlem af klubben?
Ønsker du at blive medlem af Rejseklubben, er du velkommen til at kontakte os på Rejseklubbens mailadresse: gladsaxerejseklub@gmail.com eller kontakte klubbens formand Dorte Aastrup på e-mail: dorte@aastrup.org Ved tilmeldingen skal du oplyse din adresse, postnummer, fødeår og mailadresse. Det er gratis at være medlem. Når du er optaget som medlem, kan du deltage i klubbens foredrag.
Forud for hvert temaarrangement modtager du en tilmelding fra `NemTilmeld´. Når du har svaret på tilmeldingen, får du en bekræftelse på, at du er tilmeldt temaarrangementet. Vær obs. på, at der er begrænset antal pladser.
Vi glæder os til at se dig i Gladsaxe Rejseklub!