Den første linje
En vigtig huskeregel, når man leder efter en god bog er, at hvis den første linje i bogen er god, er bogen det nok også. Nogle bøger griber os fra den allerførste linje. En god begyndelse kan åbne en hel verden, vække nysgerrighed eller
efterlade os med et sug i maven. Første linjer kan være poetiske,
hverdagsagtige, mystiske eller direkte chokerende, men fælles for dem er, at de sætter tonen for alt det, der følger.
Her kommer et udvalg af nogle af litteraturens mest mindeværdige åbninger, og her gælder huskereglen altså også - bøgerne er ligeså gode, som deres førstesætninger.
Af Julie Hassing
“I dag døde mor. Eller måske var det i går, jeg ved det ikke." Albert Camus, Den fremmede
Sådan starter Camus sin eksistentielle roman, om franskmanden Meursault; midt i det hele.
En kold konstatering, der sætter læseren direkte ind i historien. Meursaults følelsesløshed er både foruroligende og dragende, og bogens første linje sætter straks spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være menneske.
“Alle lykkelige familier ligner hinanden; hver ulykkelig familie er ulykkelig på sin egen måde." Lev Tolstoj, Anna Karenina
Tolstoj starter sin roman med en sandhed, der rammer hårdt og præcist. Samtidig formår han med de indledende ord at indkapsle romanens hovedtema.
“Det er en almindeligt anerkendt sandhed, at en velhavende ung mand i besiddelse af en stor formue må have brug for en hustru.” Jane Austen, Stolthed og fordom
Austen starter sin roman med bidsk ironi og humor, og samtidig understreger hun
romanens omdrejningspunkt; ægteskab og formue.
“Det var den bedste af tider, det var den værste af tider…” Charles Dickens, En fortælling om to byer
En episk åbning, som i ét greb fanger hele spændingen mellem håb og undergang i en
historisk brydningstid.
“Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig selv forvandlet til et kæmpestort insekt." Franz Kafka, Forvandlingen
Kafka indleder Forvandlingen med at give læseren et chok. Hverdagen brister i det øjeblik, man læser sætningen og den kafkaske absurditet lader sig ikke fornægte.
“Hr. og Fru Dursley, nummer fire Privet Drive, var stolte af at sige, at de var helt normale, mange tak." J.K. Rowling, De vises sten
Rowling indleder den første Harry Potter bog med humor, der illustrerer den småborgerlighed Dursley familien repræsenterer. En småborgerlighed der bliver sat på prøve, og som er meget modsatrettet resten af Harry Potter universet.
“I et hul i jorden boede der en hobbit.” J.R.R Tolkien, Hobbitten
En af de mest charmerende åbninger nogensinde. Enkel og gådefuld på samme tid, og en invitation til et eventyr.
“Mange år senere, mens han stod foran eksekutionspelotonen, skulle oberst Aureliano Buendía mindes den fjerne eftermiddag, da hans far tog ham med ud for at vise ham isen.” Gabriel García Márquez, Hundrede års ensomhed
En magisk, vidtstrakt åbning, hvor tid og erindring flyder sammen, velskrevet og fængende ligesom resten af Márquez’ mesterværk.
Første linjer er som små døre; nogle åbner stille og blidt, andre slår dørene dramatisk op.
Kom forbi biblioteket og find din egen yndlings første-sætning – måske gemmer den sig
allerede på hylden og venter på at blive læst.