LÆSEKLUB 3: Asiatisk litteratur

I temalæseklubben om asiatisk litteratur skal I rejse til Sydkorea, Japan og Vietnam. Her har vi udvalgt tre bøger, som illustrerer hvad moderne asiatisk litteratur er.

Af Rikke Borup

Nogle forfattere dyrker det overnaturlige, det fabulerende, det magisk realistiske, hvor dagligdagens gøremål og liv krydres med fantasier, allegorier og folklore. Andre forfattere dykker ned i historien og gør os klogere på deres land, folkeslag, kultur og sprog. 

Den første bog I skal læse er Ueno station, parkudgangen af Yu Miri. Den fine fortælling følger en ældre herre, Hr. Kazu Mori, ved metrostationen Ueno i Tokyo, hvor han ser tilbage på hans hårdtarbejdende liv. Den næste bog er Når bjergene synger af Nguyen Phan Que Mai. En pige og hendes bedstemor flygter ud af Hanoi under Vietnam-krigen og igennem pigen og bedstemorens fortælling går vi tilbage i tiden og får udfoldet Vietnams historie. Den sidste bog vandt Nobelprisen i litteratur i 2024, som den første sydkoreaner nogensinde. Han Kang har skrevet Vegetaren, hvor hovedpersonen lever sit traditionelle dagligdagsliv i Sydkorea, men en dag har hun en drøm: Hun vil være vegetar! En beslutning som hverken hendes mand eller omverdenen tager godt imod.  

Læseklubben mødes tre tirsdage fra kl. 16.30 -18.00 på Gladsaxe Hovedbibliotek i området Under Træet. NB! Læseklubben er selvkørende. Den første gang I mødes vil en bibliotekar introducere temaet, bøgerne og det praktiske om at deltage i en læseklub, derefter vil I selv facilitere de to efterfølgende gange.

Tilmelding:

Tilmeld dig Læseklub 3: Asiatisk litteratur her. Tilmeldingsfrist senest søndag den 19. januar. Første bog kan afhentes fra mandag den 13. januar. Der er desværre ikke flere ledige pladser

Tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet. Der er plads til 10 i læseklubben, men vi opretter kun klubben, hvis der er minimum 4 tilmeldte. Tilmeldingen er personlig, og det er ikke muligt at foretage en tilmelding på andres vegne. For eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Christence Stubbe Teglbjærg (chlist@gladsaxe.dk)

Mødedatoer:

25. februar: Velkomst - Yu Miri: Ueno station, parkudgangen 

25. marts: Nguyen Phan Que Mai: Når bjergene synger

29. april: Han Kang: Vegetaren