Når fiktion og virkelighed smelter sammen; autofiktion
De sidste par år er der blevet både skrevet og læst enormt meget autofiktiv
litteratur. Den litterære genre kendetegner sig ved at blande selvbiografi og
fiktion; forfatteren inddrager elementer fra sit eget liv og sine egne oplevelser i en ellers fiktiv fortælling. I denne artikel vil jeg dykke ned i genren autofiktion og den problematik, der kan opstå, når læseren ikke kan vide sig sikker på, hvad der er fiktion og hvad der er fakta. Slutteligt anbefales en række
autofiktive værker.
Af Julie Hassing
Skismaet mellem fiktion og virkelighed
Et af de mest kendte eksempler på autofiktion er Karl Ove Knausgårds Min kamp-serie, hvor han skildrer sit eget liv på en måde, der vækker både beundring og debat. Knausgård har åbent erkendt, at han trækker på virkelige begivenheder og personer i bøgerne, men han kalder samtidig værkerne for selvbiografiske romaner, hvilket har givet ham mulighed for at undvige sit ansvar, overfor de mennesker der beskrives i værket. Da Knausgårds familie
udtrykte utilfredshed med, hvordan de blev portrætteret i Min kamp, brugte han netop
genren som undskyldning. Hans forsvar var, at han havde kaldt det en selvbiografisk roman, hvilket gav ham lov til at male et billede, der ikke nødvendigvis var helt sandt, men heller ikke helt fiktionelt. Denne tilgang skaber en kompleks læseoplevelse, hvor det er op til
læseren at vurdere, hvor meget der er virkelighed, og hvor meget der er konstrueret.
Som læser kan man være nysgerrig på, hvad der er fiktion og hvad der er virkelighed, især når det handler om bøger skrevet af mennesker man kender fra medierne. Selvom denne nysgerrighed er interessant for forfatteren og kan bruges på den ene eller den anden måde, er det ikke genrens formål, snarere er genrens formål æstetisk. En historie fra den virkelige verden kan være nok så interessant, men den kan altid blive mere interessant eller blive til en mere æstetisk læseoplevelse, ved brug af fiktion.
Det er altså læserens lod at sidde tilbage med en let uforløst følelse, og en nysgerrighed på at finde ud af hvad der skete og hvad der er opdigtet. Alligevel er det værd at læse
autofiktion, fordi genren giver os et indblik i andre menneskers tilværelse. Ofte handler
bøger indenfor denne genre om kriser, eller livsovergange, så der kan være meget at spejle sig i, for læseren.