Sommerbogen 2025

Læs tre bøger, og vær med i konkurrencen om at vinde en kagemand til klassen! I år kan voksne også være med i konkurrencen!

Af Louise Mohr

Sommerbogen - en læsekampagne for børn og nu også deres voksne

Konkurrencen kører fra 13. juni til 16. august

For at være med i konkurrencen skal du:  

  • Hente et udfordringsark på biblioteket
  • Læse og anmelde mindst tre bøger, mens du udfører nogle udfordringer på arket, som f.eks. at spise en is, mens du læser. 
  • Aflevere udfordringsarket på dit lokale bibliotek. 

Når du har afleveret udfordringsarket er du med i konkurrencen om at vinde hovedpræmien: Tøm en boghandel på 5 minutter! Dette er den nationale konkurrence. 

I Gladsaxe er børnene også med i den lokale konkurrence om at vinde en kagemand til hele klassen, som biblioteket står for at levere efter sommerferien. Her bliver der trukket 5 heldige vindere. 

Der er selvfølgelig også præmier til de voksne læsere, som kan vinde bogpræmier og gavekort til Ismageriet. 

Kampagnen kører fra den 13. juni – 16. august, hvor man senest skal have afleveret sit udfordringsark.