Børnegalla i Bibliografen: Børnene fra Sølvgade 2

Den kære familie fra Børnene fra Sølvgade 2
Foto: Nordisk Film.
Børnene fra Sølvgade er tilbage! Og Bibliografen inviterer dig og hele familien til BØRNEGALLA med rød løber, chokoladeboller, saftevand og masser af festligheder.
Date
Tid
13:00 - 15:00
Pris
Billet inkl. lækkerier: 100 DKK
Adresse

Bagsværd Hovedgade 116
2880 Bagsværd
Danmark

Du kender og elsker Renée Toft Simonsens bøger om Danmarks hyggeligste søskendeflok. Og du så måske også den første, herlige film. Nu er den næste film i serien klar, og det betyder, at Bibliografen er klar til FEST!

Tristan, Katinka, Kirk og Petra er flyttet ind hos Nelly og Brian på Martinsvej. De er lykkelige for livet i deres nye familie, men en dag banker det på. Kommunetrolden har fundet dem, og hun kommer ikke alene. Det viser sig nemlig, at mormor og morfar har opsnuset, at moderen er forsvundet, og de vil derfor have børnene med sig hjem til slottet, hvor de bor. Gode råd er dyre, men børnene har selvfølgelig en plan.

Prisen er inklusiv chokoladebolle, saftevand og masser af hygge!