
- Date
- Tid
- 11:00 - 11:40
- Pris
-
Børnebillet: 20 DKK
- Sted
- Store Sal
- Bibliotek
- Gladsaxe Hovedbibliotek
- Adresse
-
Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Danmark
King Lear er gammel og skal dele sit rige mellem sine tre døtre. Det vil han gøre alt efter, hvor meget de elsker ham. Men hvordan måler man kærlighed i Lears verden?
Historien bliver fortalt af to bagere, som skal bage Lears fødselsdagskage. På en enkel og lattermild måde får de æltet, bagt, delt og serveret dramaet, så børn helt ned til 6-årsalderen kan forstå og følge historien.
Som i alle Shakespeares tragedier går det grueligt galt, og Lear fatter først til sidst sin fejl … at kærligheden ikke kan prissættes.
Forestillingen er produceret af HamletScenen i Helsingør og kan opleves på turné af Passepartout Theatre Production.
”Formidabel formidling … Ballondej bliver til en kæmpekage. Grydeskeer forvandler sig til prinsesser. Gamle dåser springer ud som riddere … kun akkompagneret af fagter, mimik, lyde og stemningsfuld jazz leverer de to professionelle dukkeførere en intens fortælling.”
– Line Dahl, Børn i Byen
Det praktiske
Alder: 6 -12 år. Respektér venligst aldersgrænserne.
Max 1 voksen pr. barn (husk at det kun er børnene, der skal have billet)
Billetter kan bestilles fra 28. september kl. 10