Go'Nat Bagsværd i Bibliografen

Billede fra forestillingen Kaboom.
Foto: Malle Madsen
Bibliografen fejrer byfesten med gadeteater, krea-aktiviteter for børn, quiz for voksne, bogstavskattejagt for børn og strik i Gadehaven.
Date
Tid
16:00 - 20:00
Adresse

Bagsværd Hovedgade 116
2880 Bagsværd
Danmark

Den sidste fredag i maj er Bagsværd ved at eksplodere af bar feststemning, når du traditionen tro atter er inviteret til Go'nat Bagsværd. I den anledning flytter vi lidt af Bibliografen udenfor i Gadehaven til hygge under åben himmel.

PROGRAM FOR AFTENEN:
Kl. 16-20 
er der salg af is, sodavand og popcorn, kreative aktiviteter for børn, bogstav-skattejagt og for de voksne en quiz med herlige præmier på spil.

Kl. 17-17.45 
Teatret Live Art Danmark: KABOOM – kunsten at ødelægge – fra 6 år.

Ingen Go’Nat Bagsværd uden gadeteater for børn! Denne gang handler det om at ødelægge ting! Hvornår må man ødelægge ting? Kan man bygge nyt uden at rive noget gammelt ned først? KABOOM – kunsten at ødelægge er en familieforestilling fra 6 år og op, der handler om forholdet mellem destruktion og skabelse. Sammen med publikum undersøger vi den forbudte glæde ved ødelæggelse igennem at smadre ting sammen med dem på scenen Kom med når vi knaser bolsjer, smadrer guitarer og kravler gennem lærreder med publikum. Kaboom fortolker kendte ødelæggelser fra kunsthistorien, der genskabes live på scenen. Gratis - bare mød op!


Kl. 17-20 
er der strik i Gadehaven, hvor du kan møde facebookfællesskabet 'Strik i Bagsværd' til gode råd og en hyggelig snak.

I tilfælde af regnvejr rykker vi indenfor i Bibliografen.

Det bliver en fest!